Julekalender med 24 aktivistiske morgenkram
I december måned frem til jul giver vi hver morgen et aktivistisk morgenkram. Her er alle lågerne med 24 julehilsner fra sagerne:
Julekalender låge 1 – Aktivistisk morgenkram fra MORGENPOLITIK:
“Her i denne mørke tid, som vi går ind i, så vælger vi at tænde et lys for den demokratiske samtale. Og i Morgenpolitik i 2020 har det været som en mirakelkur for demokratiet. Man skal nære lyset og venligheden. Og det ønsker jeg dig. Masser af lys og venlighed – og gode demokratiske samtaler om vores by, som vi alle sammen er så glade for. God jul.”
Læs mere om Morgenpolitik
Julekalender låge 2 – Aktivistisk morgenkram fra LIVSBIBLIOTEKET:
“Vi i Livsbiblioteket synes, at det har været så fantastisk i 2020 at forsøge at holde online-livsbiblioteker. Det har vi sat fokus på: arbejdernes internationale kampdag, kvindernes internationale kampdag og på toiletdagen. Vi har haft folk med fra Norge og rundt i hele Danmark, og vi glæder os til at forsætte i 2021. Vi ønsker alle en god december fyldt med nærværende menneskemøder.”
Læs mere om Livsbiblioteket
Julekalender låge 3 – Aktivistisk morgenkram fra TOURS ON WHEELS:
“Det bedste, der er sket for Tours on Wheels i 2020 er, at vi er udkommet med et inspirationskatalog for tilgængelighed for kørestolsbrugere. Vores juleønske er, at vi håber, at folk tænker på deres medmennesker, når de er ude at købe ind. Det vil sige, at de flytter deres cykler, der står i vejen og butiksskilte … og bare hjælper hinanden, hvis de kan se, at der er brug for det.”
Læs mere om Tours on Wheels
Julekalender låge 4 – Aktivistisk morgenkram fra KLIMA-X:
“Det bedste for Klima-X i 2020 har været, at vores zoom-foredrag er gået hen og blevet til en landsdækkende podcast på Radio4. Og mit juleønske til jer og Klima-X er, at I tager klimakampen positiv og gør det på en fed måde, eks. kan I invitere jeres venner på en klimavenlig middag uden kød, herop til jul. Glædelig jul til jer allesammen.”
Læs mere om Klima-X
Julekalender låge 5 – Aktivistisk morgenkram fra LITTERGO:
“For mig handler julen om at glædes. Og i 2020 har vi haft meget at glæde os over. Vi laver meget mere for byggeriet. Og i baggrunden kan I se et af Enggaards byggerier her på godsbanearealet i Aarhus. I baggrunden her har vi vores nye genanvendelsesplads, hvor vi allerede fra næste uge kommer til at modtage de første mængder fra byggepladser. Det glæder vi os meget til. Vi glæder os rigtig meget til 2021. God jul.”
Læs mere om LitterGo
Julekalender låge 6 – Aktivistisk morgenkram fra GLADERE GADER:
“Her er en lille glad julehilsen fra Gladere Gader, som i det forløbne år har været særlig glad for alle de mennesker, vi faktisk er lykkes med at få med ud på vores cykeltur hver den første søndag i måneden. Det har været vildt fornøjeligt og muntert og dejligt. Og det vi især glæder os til, det er at cykle gaderne i Aarhus CO2-fri – og især gøre dem gladere. Og det kunne vi jo for eksempel gøre med sådan en her på. Rigtig glædelig jul.”
Læs mere om Gladere Gader
Julekalender låge 7 – Aktivistisk morgenkram fra MED HJERTE FOR AARHUS:
“Hermed de varmeste julehilsener til jer alle derude fra os i Med Hjerte for Aarhus. I 2020 har vi i netværket været særligt glade for, at det lykkes at blive ved med at mødes – på trods af corona – og drøfte, hvordan vi kan bidrage til at få en bedre og mere demokratisk byudvikling i Aarhus. Det vi især glæder os til, er at se resultaterne af vores dialog med byrådets politikere, måske allerede her den 16. december, hvor byrådet skal træffe en afgørelse i en meget principiel lokalplansag på Rolighedsvej i Risskov. Rigtig glædelig jul.”
Læs mere om Med Hjerte for Aarhus
Julekalender låge 8 – Aktivistisk morgenkram fra LIVSGLÆDER.NU:
“I 2020 blev ‘Platform for empatiske sundhedsløsninger’ til Livsglæder.nu. I Livsglæder tror vi på, at det som gør os gladere også gør os sundere. Vi er flyttet hjemmefra og har modtaget en investering fra Innovationsfonden. Vi ønsker, at alle Jer som tilbyder små og store oplevelser vil være med til at dele ud af glæden. Så vi kan løfte livskvaliteten – for de 600.000 gamle, som lever med kroniske sygdomme, for de 120.000 alvorligt ensomme og for alle andre, som har slået sig på livet. Livsglædelig jul.”
Læs mere om Livsglæder.nu
Julekalender låge 9 – Aktivistisk morgenkram fra SOCIAL SUNDHED:
“Jeg vil gerne ønske en glædelig jul, på vegne af alle os i social sundhed. Og her ved udgangen af det hedne år 2020 vil jeg bare tænke på alt det positive, der er sket i social sundhed. Det har især været de menneskemøder, vi har haft. Når vi har været sammen med de mennesker, der har været allerhårdest ramt af nedlukningen, restriktionerne og det høje smittetryk. Tak for de møder og rigtig rigtig glædelig jul. Og så vil jeg lige minde om, at det også er lysets fest. Og jeg vil lige vise jer den smule lys, der er tilbage denne december dag. Glædelig jul.”
Læs mere om Social Sundhed
Julekalender låge 10 – Aktivistisk morgenkram fra ARTERNES AARHUS:
Hej og velkommen til Arternes Aarhus’s kreative/julekalender, vi er jo enorme glade for i år at natur og biodiversitet har fået så meget opmærksomhed. Det vi kunne tænke os for næste år var at kommunen var meget mere konsekvente med deres ældrepolitik for gamle træer. Det kunne være det fede. Arternes Aarhus er et initiativ som giver bynaturen en stemme ved at engagere hinanden i at blive ambassadør for en dyre- eller planteart, som lever i Aarhus.
Læs mere om Arternes Aarhus
Julekalender låge 11 – Aktivistisk morgenkram fra REPARATIONS.KONSORTIET:
“Glædelig 11. december. 2020 var et rigtig godt år for Reparations.Konsortiet. Året startede med at vi flyttede i egen lokaler ved siden af Sager der Samler. Her var der plads til alt vores værktøj, men også mulighed for at vi kan udvikle os med ting som vores nye videostudie og muligheden for at afholde workshops. 2020 bød også på god eksponering både i fjernsyn, på radio, men også med Aarhus Kommunes Spirepris som vi var indstillet til. I 2021 håber vi på, at der igen bliver åbnet op, så vi har mulighed for at afholde workshops, afholde repair caféer og sørge for, at vi kan skubbe endnu mere på den grønne omstilling.”
Læs mere om Reparations.konsortiet
Julekalender låge 12 – Aktivistisk morgenkram fra VERDENSMÅL I FOLKESKOLEN:
“Hej Morten, Hvad laver du? Jamen jeg forsøger på at sortere det her. Det er ikke helt nemt, men jeg vil gerne leve op til de her verdensmål. Hvorfor det? Fordi det er vigtigt for verden og jeg vil gerne gøre det godt. Men jeg synes det er lidt svært. Hvad kan vi gøre ved det så? Jamen jeg tror vi skal have noget mere information om det, for at vi bliver bedre til det. Det her, det ved jeg jo heller ikke hvor skal hen fordi det er blød plast og det må man ikke sortere, men det er ærgerligt at smide i restaffald. Men Morten, hvad er dit håb for 2021? Mit håb er at vi bliver meget bedre til det her, at vi får nogle gode løsninger og specielt at de unge kommer til at tage det her ind i deres dagligdag og handle på det.”
Læs mere om Verdensmål og hverdagsaktivisme i Folkeskolen
Julekalender låge 14 – Aktivistisk morgenkram fra INTEGRATIONSFORENINGEN NIIS:
“2020 har et rigtigt hårdt år på grund af, at vi er blevet ramt af corona og mange har mistet deres arbejde. Og desværre har mange også mistet liv på grund af den sygdom. Men vi håber på det bedste i 2021 med mange gode håb. I 2021 er vores største fokus at få aktiveret 100 yderligere borgere i vores samfund i job og uddannelse. Og det har vi en stor drøm om. Og heldigvis har vi rigtigt mange store virksomheder, der bakker 100% op om vores arbejde, og det sætter vi stor pris på.”
Læs mere om NIIS
Julekalender låge 15 – Aktivistisk morgenkram fra NAJIMA:
“Hej! Glædelig december til jer alle fra Najima. Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår og ser frem til 2021, hvor vi kæmper videre for lige rettigheder og muligheder for alle børn og unge i Danmark. Og især de børn, der vokser op i en dobbeltkultur. Glædelig december.”
Læs mere om Najima
Julekalender låge 16 – Aktivistisk morgenkram fra VASKERIET:
“I Vaskeriet har det både været et udfordrende og et vidunderligt år. Og det har det været fordi, der har været rigtig mange projekter, som er lavet med hjertet, blandt andet vores vilde have, og nu vasker vi i regnvand. Ja, det er fuldstændigt fantastisk. Vi har et helt unikt fællesskab bag Vaskeriet, og Vaskeriet ville ikke være det samme uden alle dem. Nej, så det, vi kan sige, det er, at på trods af corona og alle mulige andre udfordringer, så har vi det godt. Ja, og vi vil ønske jer en rigtig, glædelig jul og et godt nytår. Og vi ses i 21. Hej, hej!”
Læs mere om Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede
Julekalender låge 17 – Aktivistisk morgenkram fra Democracy Drinks:
“Hej, jeg hedder Janne. Jeg vil fortælle jer om Democracy Drinks. Democracy Drinks er et fyraftensarrangement, som er ganske uformelt, og det er for alle demokratientusiaster. Det er blevet startet op i 2020, så på den måde har der alligevel været noget godt ved det her år. Mit juleønske for næste år er klart, at det må vokse sig endnu større og endnu flere mennesker og aktivister og entusiaster vil lægge energi i Democracy Drinks.”
Læs mere om Democracy Drinks
Julekalender låge 18 – Aktivistisk morgenkram fra NORDISK LITTERATURSALON:
“Hej, jeg hedder Anna. Sammen med Erik og Kristin er vi i gang med, at lave en nordisk litteratursalon. Og lige nu i disse corona tider, så er det jo meget hyggeligt med en fin bog, der måske kan hjælpe mod ensomhed og åbne op for gode samtaler. I dag skal vi læse den her, og den handler om udsathed og fremmedgørelse blandt andet. Men jeg vil med det ønske jer en hyggelig jul. Hej fra mig!”
Læs mere om Nordisk Litteratursalon
Julekalender låge 19 – Aktivistisk morgenkram fra GÅVENNER:
“Her kommer der lige et lille juleønske til jer alle. 2020 har været udfordrende men har også haft rigtig mange skønne lyspunkter, blandt andet mine skønne gåture hver mandag sammen med en flok dejlige mennesker. Mit ønske for 2021 er, at flere kommer i gang med sådan en slags fællesskaber. Og I er alle velkomne til at gå sammen med os her om mandagen langs med vandet i Risskov. Det er en fantastisk forfriskende oplevelse i et uforpligtende fællesskab. Så hvis du ikke allerede er en del af et fællesskab, så skynd dig at komme ind i et. Det er mit ønske for jer. Hej!”
Julekalender låge 20 – Aktivistisk morgenkram fra DOKUMENTARISTEN PÅ SAGER DER SAMLER:
“Julehilsen fra dokumentaristen hos Sager der Samler. Jeg hedder Grete, og et af de projekter, som jeg har fulgt og vil fremhæve i 2020, er en handletank, som vi lavede i samarbejde med tre forskellige daghøjskoler. Her var formålet at skabe handlekraft og samfundsengagement hos eleverne. Noget af det, der blev meget tydeligt, og som var meget inspirerende, det var at opleve, hvordan mødet med forskellige rollemodeller blev nærmest som en åbning – som en nøgle ind til elevernes egen lyst og mod til bare selv at gå i gang. Mit ønske for 2021 er, at der kommer endnu flere rollemodeller at spejle os i, og at der kommer endnu flere gode historier at formidle. God jul.”
Julekalender låge 21 – Aktivistisk morgenkram fra WASTE HUNT:
“Hej. Rigtig glædelig jul fra Waste Hunt på en decemberdag, hvor solen endelig har valgt at kigge lidt frem. Det er simpelthen så vidunderligt, for det er jo virkelig ikke meget, vi har set til den i år, men når den så endelig er her, så er det bare så skønt. Så jeg vil gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul og forhåbentlig et rigtig godt 2021.”
Julekalender låge 22 – Aktivistisk morgenkram fra RESSOURCEBANKEN:
“God hverdagsaktivistisk morgenjulekram fra ressourcebanken. I ressourcebanken har vi brugt året på at samle forskellige ressourcer ind. Det er både ting og viden og skabe overblik over, hvor man f.eks. kan låne nogle lokaler henne, hvis man står og mangler det. Noget af det, vi har været glade for i 2020, det er det her Corona, fordi det faktisk netop har givet os mulighed for at arbejde lidt ekstra for de ressourcer, som ikke er ting eller lokaler, men som faktisk er viden, vi kan dele med hinanden. Så det har været rigtig spændende. For næste år er ønsket herfra, at vi bliver bedre til både at se hinandens og vores egne ressourcer og bliver bedre til at dele dem og stille dem til rådighed for hinanden. Glædelig jul.”
Julekalender låge 23 – Aktivistisk morgenkram fra BØRN OG UNGES MÆRKESAGER:
“Vi vil gerne sige glædelig jul her fra Børn og Unges Mærkesager. Vi har haft et anderledes år, end vi plejer. Men det har faktisk været både godt og skidt. Vi har lært en masse, vi har været heldige at få børn og bryllupper og runde fødselsdage. Så på den private side har det været dejligt. Vi har også lært en masse om, hvordan vi skal agere fremadrettet, og vi venter spændt på 2021. Jeg tror vores ønske for 2021, det er, at de gode ting, vi har lært her i 2020, dem tager vi med videre og burger næste år. Glædelig jul og godt nytår fra os i Børn og Unges Mærkesager.”
Julekalender låge 23 EKSTRA – Aktivistisk eftermiddagskram fra DEN KLIMAVENLIGE MADKLUB:
“Hej, en hilsen fra den kommende madklub på Sager der Samler. Vi fik i 2020 renoveret første sal, skolekøkkenet, så vi i starten af det nye år forhåbentlig kan tage det første skridt til opstart af en klimavenlig madklub. Inge, Jette, Vibeke, Katrine og jeg har knoklet med at få rammerne fastlagt og har fået en masse hjælp fra andre i Sager der Samler – folk med at få gjort lokalerne klar, så vi forhåbentlig kan få en flyvende start, når vi kommer ind i det nye år. Glædelig jul og godt nytår herfra.”
Julekalender låge 24 – Aktivistisk morgenkram fra SAGER DER SAMLER:
“Det er den 24. december. Jeg får jo lov til at åbne den sidste låge i denne fine julekalender. Jeg er så glad for alle sagerne. Jeg ved ikke, om I tænker på det, men hver eneste dag bygger I på smukkeste vis samfund. Meget apropos så valgte Dansk Sprognævn forleden årets ord. Det blev samfundssind. Det passer helt perfekt til Sager der Samler. Pas godt på jer selv og på hinanden. Rigtig glædelig jul og godt nytår.”
Kommentarer ( 0 )