Genskab Festival fyldte demokratihuset med drømme og handling

Grønt Netværk Aarhus er navnet på et nyt netværk i Aarhus. Lørdag den 18. april stod de 12-13 NGO’er i samarbejdet bag det første fælles arrangement – endagsfestivalen GENSKAB i demokratihuset Sager der Samler.

Det var en fantastisk dag, hvor det summede af initiativ, håb og lyst til handling med workshops, hvor deltagerne slap drømmene løs og var med til at forme fremtidens Aarhus.

Der blev malet, bygget, repareret, lavet mad og alt muligt andet. Sager der Samlers bygning og den gamle skolegård var fyldt fra morgen til aften.

Betydningen af et nyt grønt samarbejde i Aarhus er enorm. Der er mange spændende initiativer rundt omkring, som kan give håb om en positiv og bæredygtig fremtid. Når de bliver koordineret og forstærket af fællesskabet bliver de løftet, og stemmen bliver stærkere.

Et kæmpe skud ud til initiativtagerne til Grønt Netværk Aarhus og de aktører, der står bag, bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse og Frie Bønder Levende Lands Ungdomsfront, der har base i Sager der Samler.

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *