Jens De st. Cyer-Sørensen ved alt om hvor hårdt det er at bo på gaden og kæmpe for retten til at se sine børn. Han er initiativtager til ”Vores Rum” hvor visionen er at etablere et mødested hvor mødre og fædre, der er hjemløse, kan være sammen med deres børn. Jens blev kristen for 6 år siden, nærer et stort ønske om altid at hjælpe hvor han kan og har en urokkelig tro på dagen i morgen. mere
Sager der Samler modtog den 21. oktober Medborgerprisen 2013 som en påskønnelse for godt samarbejde med Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. ”Man kan komme langt ved at tænke ud af boksen. Sager der Samler har skabt et stærkt netværk af ressourcepersoner fra både virksomheder, foreninger og det offentlige system, som bidrager med innovation og knofedt på blandt andet det sociale område,” sagde rådmand Hans Halvorsen under overrækkelsen. mere
Peter Mikkelsen er 58 år og leder ved Voksenhandicap i Århus Kommune. Siden april 2013 har han engageret sig ved Sager der Samler, især i udviklingen af initiativet ’Byd op til valg’. mere
Karen Gøgsig Jensen har netop færdiggjort sit speciale med titlen: ”Hvordan kan medborgerskab give mening?” Sager der Samler indgår som case og vi er taknemmelige for den nye viden, det har givet os. Det, der særligt inspirerer os, er undersøgelsen af hvordan medborgerskab gør en forskel for mennesker og for samfundet. mere