Mød Abi og Ajla – initiativtagerne af VI ELSKER MAD

Abi - Ajla 1024x400

Abi og Ajla er hhv. 26 og 27 år gamle, og de har i led med deres bachelor i Global Nutrition and Health – Public Health and Food Policy på VIA Aarhus haft deres sidste praktik på Sager der Samler, hvor de opstartede sagen VI ELSKER MAD. 

I forbindelse med pigernes praktik på Sager der Samler, blev de introduceret til en arbejdsgang, hvor man interagerer på kryds og tværs om en fælles interesse, hvilket blev starten på VI ELSKER MAD.

”Det er sejt, at man kan komme ud med et konkret projekt med drivkraft mellem mennesker – at noget kan opstå, når lysten er der, uden hjælp fra kommuner, stat og penge, men at man kan få gang i ting uden at bede om tilladelse” udtaler Ajla og fortsætter:

”Man lærer ved at opsøge virkeligheden, tage ud selv, og blive skubbet ud over en kant, man måske ikke ville have krydset normalvis”.

Pigerne elsker virkelig mad

VI ELSKER MAD bunder i en fælles forargelse over madspild såsom udsmidte madpakker, og ubalancen i, at der produceres for meget mad, men samtidig er mange mennesker som ikke har nok mad.

Begge piger er optaget af den grønne omstilling og om, hvordan man kan skabe og bidrage til et mere grønt samfund og en bæredygtig fremtid.

Mere socialt ansvar

En hovedværdi i VI ELSKER MAD er derfor mere socialt ansvar.

Abi og Ajla tildeler certifikater til restaurationer, som udviser social ansvarlighed for deres nærsamfund,

”Selvom bageren ’Nummer 24’ siger, det både tidsmæssigt og økonomisk bedre kan betale sig at smide overskydende brød ud, vælger han i stedet at give brødet bort til et værested grundet hans værdier, en omtanke og et ansvar for andre end sig selv. Og det er disse værdier, vi gerne vil arbejde på” fortæller Ajla.

De gamle værdier tilbage i spil

”Næstekærligheden – at man tager ansvar for andre end sig selv – er værdier, som bør komme tilbage” fortæller Abi og fortsætter:

”Disse værdier er ved at komme tilbage. Man kalder det blot ’ny tankegang’ og innovativt’ nu at handle ud fra de gamle ideer om at dele ud af det, man har.

Mindre spild, mere samarbejde

Endnu en hovedværdi i VI ELSKER MAD er at skabe rammer for mindre spild. Det gælder ikke kun mad, men også den spild af kompetencer, vi oplever i samfundet,

”Jeg har egenskaber som andre kan have gavn af, og det bør vi alle blive bedre at kunne dele ud af, og skabe mere harmoni” beskriver Abi, og Ajla supplerer:

”Det individualistiske samfund mangler den kollektive tankegang, hvor man hjælper hinanden”.

”Det med ’mig, mig, mig!’ bør mere blive ’vi’ og ’os’” udbryder Abi og eksemplificerer:

”Hvis der er en, som kan løfte noget for mig, jeg ikke selv kan løfte, kan jeg udrette noget for dette menneske tilbage igen, og derfor skabe harmonien”.

”Det gælder om at give sig for at kunne modtage”.

 

 

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *