Vand for alle – Vi fejrer foråret med Ren Havn
Den 1. juni er datoen, hvor frivillige fra søsportsklubberne i Aarhus for første gang samles om en fælles sag: At gøre havnen ren. Dykkere, roere og sejlere i alle aldre vil samarbejde over og under vandet og fjerne badekar, skrald og andet affald. Målet er, at det bliver en sjov og lærerig aktivitet, der gør vandet mere blåt og bedre at bruge til sport og leg – og at byens borgere har lyst til at være med.
På den lange bane er målet at gøre Ren Havn til en tilbagevendende begivenhed, der involverer alle aktører på havnen. Det er virksomhederne, Aarhus Universitet med miljøskibet Thyra, Aarhus Kommune og naturligvis de mange mennesker, der færdes på havnen dagligt eller blot en gang i mellem.
Der er så småt ved at danne sig en arbejdsgruppe omkring projektet, som bl.a. tæller medlemmer fra Aarhus Studenter Roklub, Aarhus Sejlklub, Dykkerklubben Bunden, Aarhus Kano- og Kajak Klub.
Næste møde finder sted den 11. marts kl. 17-19 i Aarhus Studenter Roklubs klubhus på Aarhus Havn. Hvis du er interesseret at være med og bidrage, så tag kontakt til Klaus Natorp (klaus@natorp.dk) eller Henrik Bendix (hwb@managershotline.com).
Kommentarer ( 0 )