Aarhus er fuld af fællesskaber, som står bag nye initiativer, virksomheder og steder i byen. De findes over alt, både ved Godsbanen, i Sydhavnen og i Risskov. Rundt omkring opstår initiativer, hvor mennesker tager fat på en idé eller et problem. De tror på, at der sker noget, når vi selv skaber det. Gennem deres handlinger skabes der løsninger, som er med til at forme byen og samfundet.

Per Riisom og Uffe Steiner Jensen fra Nordic City Network har taget initiativ til at undersøge den nye samfundsstrømning af mennesker, der genskaber samfundet nedefra. Planen er, at lave et nordisk folkemøde for disse nye urbane fællesskaber i forbindelse med Aarhus Festuge næste år. Sager der Samler bakker op.

Nordic City Network er en sammenslutning af 18 nordiske byer, der samarbejder om byudvikling og om at sætte mennesker, værdier, fællesskab, velfærd og demokrati i centrum for bykultur og byudvikling.

Tanker om et folkemøde

I oktober og november samlede vi mennesker, som er med til at sætte deres præg på byens udvikling. Vi skabte et kort over nye urbane fællesskaber i Aarhus og havde dialoger om, hvad bevægelsen går ud på, hvad den er optaget af og hvordan den kan samarbejde.

Se en oversigt over de nye urbane fællesskaber, som bidrog til denne proces.

Per Riisoms er direktør i Nordic City Network. Her følger hans refleksioner om centrale spørgsmål vedrørende de nye urbane fællesskaber og ambitionen om at samle bevægelser fra hele Norden.

Findes de nye urbane fællesskaber, som vi taler om?

Ja, møderne har klart vist, at disse nye urbane fællesskabet findes i Aarhus.

I mange forskellige former. Og som fungerer på mange måder. Med større eller mindre udbredelse. Med mange resultater, stort engagement og mange indfaldsvinkler. Engagement er godt, fordi det skaber resultater, fællesskab og stor dygtighed – og modstand. Som følge af det personlige og konkrete engagement kan man som aktiv aktør godt være lidt enøjet, det er jo en naturlighed og kvalitet, men det kan også komme til at stå lidt i vejen for samarbejde på tværs. Her ligger en opgave i at forene de aktive, mindre eller lokale aktivister og fællesskaber med det store fællesskab, der omfatter alle, hele byen og nogle overordnede mål og interesser.

Mon også sådanne miljøer med nye urbane fællesskaber findes i de andre byer?

Ja, mon ikke man kan tro på det, efter erfaringen i Aarhus?

Men det kan være i andre former, måske fungerer det på andre måder. De fire landes traditioner, værdier og kultur adskiller sig på flere måder, selvom vi har det sammen overordnede samfundssyn i form af den samme samfundsmodel.

Laver de urbane fællesskaber om på byen, bykulturen og bysamfundet? Hvor stort er potentialet?

Ja, det ser ud til at de urbane fællesskaber arbejder med at forandre bylivet og bysamfundet og dermed bykulturen.

Når man ser på de enkelte urbane fællesskaber i Aarhus hver for sig og samlet, må fornemmelsen være, at de udgør et stort forandringspotentiale. Dette skal naturligvis udfoldes over tid, men allerede bedømt på nuværende tidspunkt, kan man klart have den forventning.

Hvis de enkelte fællesskaber indgår i et fælles stort åbent og frivilligt netværk, må dette forandringspotentiale bedømmes at være stort. Men hvor stort?

Er det tale om en form for social innovation? 

Sociale innovationer har omskabt eller videreudviklet det danske samfund flere gange i løbet af de sidste 150 år. Det sker, når der opstår folkelige bevægelser omkring væsentlige spørgsmål. Nye fællesskaber der påtager sig at ændre deres livsforhold for almindelige mennesker og dermed for udvikling af samfundet.
Sådanne sociale innovationer opstår altså nedefra, de er ikke dikteret af statsmagten eller af markedet, men af menneskelige fællesskaber, og fremkalder ofte modstand og repressalier, fra magthaverne og ’systemet’.

Eksempler på sociale innovationer er: andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, kvindebevægelsen, idrætsbevægelsen, arbejderbevægelsen, miljøbevægelsen o.s.v.

Der er mange af dem, og de nye urbane fællesskaber, der opstår i disse år i kølvandet af den nye urbanisering og andre samfundsforandringer, er sandsynligvis sådan en social innovation.

At disse nye urbane fællesskaber er indledningen af en ny social innovation, er vores hypotese, som er blevet bestyrket af oplevelsen af, hvad der sker i Aarhus.

De nye urbane fællesskaber innoverer og udvikler vore fællesskaber, de fælles løsninger, byen, bylivet, velfærdssystemet og demokratiet!!!

De må derfor anses for at være en del af den nordiske samfundsmodel og dennes måde at fungere på. De har måske potentiale til at udvikle version 2 af denne.

Er disse urbane fællesskaber nye?

De nordiske lande har længe være præget af aktive civilsamfund og et utal af foreninger, dannet af borgerne selv. Så alment er der ‘intet nyt under solen’. Til gengæld er ‘der nyt fra ‘vestfronten’.
Alle sådanne – både urbane og rurale – fællesskaber er interessante i almindelighed. Men for os, og i sammenhæng med byudvikling og folkemødet, er det afgørende at finde frem til de nyeste ’skud på stammen’. Ikke for at udelukke de andre, men for at få et skarpt billede af, hvad der karakteriserer de seneste urbane fællesskaber, se hvilke opgaver og behov de tumler med, hvad denne aktivitet fører til af samfundsudvikling o.s.v.

Det er derfor afgørende, at de kan beskrives som NYE, forstået på den måde, at de er en virkning af den nyeste urbaniseringsproces, der efter sigende vil føre til, at langt de fleste mennesker vil bo og arbejde i byer i fremtiden.

Ja, de urbane fællesskaber, vi har set i Aarhus, må for de flestes vedkommende netop betegnes som nye og som en del af den igangværende samfundsændring: stærk byudvikling og aktive borgere.

Lader sådanne små og store urbane fællesskabet sig engagere i et større og mere omfattende engagementer og fællesskaber f.eks. omfattende flere byer? 

Der vil være en vis naturlig modstand med dette, fordi hvert enkelt urbant fællesskab har sine egne ambitioner, opgaver og deltagere, der ikke skal udvandes. På den anden side vil de formentlig kunne skabe større fælles anerkendelse og virkefelter, hvis de til en vis grad kommunikerer, koordinerer og organiserer sig i et større – åbent og fleksibelt – netværk.