(Dokumentation af første arbejdsdag i værkstedet den 22. maj)

Udbytte fra dialog 2: Udforskning af mulige kraftfelter der kan bevæge sagen

• Hvilke mennesker skal være med for at kunne bevæge sagen?
• Undersøg sammen: Hvem er en del af udfordringen? Hvem kan bidrage til løsninger? Hvilke mennesker, ressourcer, agendaer, m.m. kan understøtte bevægelsen?
• Tegn kraftfeltet omkring sagen på et stort ark.

Dialogerne, der førte til valget af denne sag berørte udfordringer som f.eks. forebyggelse af sygdomme, trivsel i skole og på arbejdspladsen, fedme, attraktive bymiljøer, inklusion og kulturel mangfoldighed.

Værkstedets bud på et kraftfelt:

Kommune, region og stat:

• Konsulent med ansvar for forebyggelse (f.eks. fødevarekonsulent fra Børn og Unge)
• Byplanlægger (f.eks. arkitekt eller projektleder fra Stadsarkitektens kontor)
• Økonoma fra storkøkken på en institution (f.eks. Aarhus Sygehus)
• Konsulent med ansvar for tilsyn af fødevarevirksomheder (f.eks. veterinærkonsulent fra Fødevarestyrelsen)

Virksomheder:

• Produktudvikler fra fødevareproducent (f.eks. Arla Foods)
• Professionel kommunikator fra kommunikationsbureau (f.eks. art director fra Envision)
• Ejendomsdeveloper med fokus på lokaler for fødevareiværksættere (f.eks. Olav de Linde med Bazar Vest)
• Indkøber fra dagligvarebranchen (f.eks. Dansk Supermarked)
• HR medarbejder med ansvar for kantinedrift (f.eks. Vestas)

Uddannelsesinstitutioner:

• Forsker indenfor detailhandel og fødevarer (f.eks. Aarhus Universitet eller CBS)
• Filosof eller antropolog med fokus på kulturforståelse (f.eks. Aarhus Universitet)

Mindre virksomheder, iværksættere, vækstlag og borgere:

• Primær producent af fødevarer (f.eks. landmand)
• Udviklingsmedarbejder fra innovationsnetværk i fødevarebranchen (f.eks. innovation manager fra Agro Food Park)
• Ildsjæle fra græsrodsinitiativer (f.eks. Madspild.dk eller Himmelhaven)
• Iværksætter med restaurant eller café (f.eks. Great Coffee)
• Ambassadør for god madkultur (f.eks. en ”Claus Meyer”)
• Mindre importør af specialfødevarer (f.eks. erhvervsdrivende i Bazar Vest)
• Familier

Agendaer, ressourcer og idéer, der kan styrke kraftfeltet:

• Noma og ”Det Nye Nordiske Køkken” har skabt en ny bevidsthed omkring madkultur og lokale fødevarer.
• Mangfoldigheden og kvaliteten i udbuddet af fødevarer er væsentlig for højtuddannet international arbejdskraft.
• Mangfoldighed i madkulturen åbner mange muligheder for iværksætteri (f.eks. små restauranter, dagligvareforretninger, nicheproducenter)
• Fødevarer er ofte i spil i vellykkede projekter omkring mangfoldighed og inklusion (f.eks. Café Monroe og Akademiet for Utæmmet Kreativitet).
• Fedme er et stigende problem og bevidstheden omkring det er øgende.
• Der er mange muligheder for udvikling af innovative undervisningsformer med fokus på fødevarer.
• Der er en voksende bevægelse omkring ”urban farming”.

Mens vi dokumenterer kommer vi i tanker om, at:

• Udfordringer omkring emballage er relevante i forhold til fødevarer.
• Mad kan være en vigtig faktor i skabelsen af gode læringsmiljøer.
• Madspild er en stor udfordring og en kæmpe ressource.
• Der er en trend omkring at bruge ukrudt og blomster man finder i byerne og i vejkanten i madlavning.