Social Sundhed får 25 mio. til mere kapacitet af Novo Nordisk Fonden

De allermest succesrige startups kaldes for enhjørninge. Social Sundhed Sundhed er blevet Sager der Samlers enhjørning. For tre uger siden annoncerede Novo Nordisk Fonden, at de investerer 25 mio. kr. i foreningens arbejde for lighed i sundhed. Investeringen skal gøre det lettere for regioner, hospitaler og kommuner at indgå i langsigtede, strategiske og økonomiske samarbejder med Social Sundhed om at nedbringe den sociale ulighed i sundhed.
Wow! Sikke en rejse!

Billedet her er fra 2016, hvor Kristina Louise Bliksted, Sara Lindhøj Kvorning fra Social Sundhed og Paul Natorp fra Sager der Samler var blevet inviteret til Velfærdens Innovationsdag i Øksnehallen for at fortælle lidt om potentialet med “bare at gå i gang”. Også, når det drejer sig om at forny velfærden i Danmark.

Vi fik en ydmyg plads på gulvet dengang.

Det hele startede for elleve år siden til en case competition på Aarhus Universitet. Kristina Louise vandt prisen for den bedste idé. Karen Ingerslev, som den gang var en del af et nyopstartet Sager der Samler og nu er forskningschef i Social Sundhed, var dommer. Paul Natorp fra Sager der Samler talte til deltagerne under voteringen og sagde blandt andet, at gode idéer, man ikke handler på, er spild.

Kristina Louise tog udfordringen op og gik sammen med blandt andre Helle Bay i gang med at realisere sin gode idé hos Sager der Samler. Resultatet blev Social Sundhed. Resten er historie, som man siger. En lang historie fyldt med op og nedture – og en ufattelig mængde timer og dedikation.

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *