Nyt netværk af fællesråd og borgergrupper vil bevare byens sjæl og åndehuller

‘Med hjerte for Aarhus’ er et nyt netværk af fællesråd, grundejerforeninger og borgergrupper med base i Sager der Samler. Netværket som består af otte fællesråd, 3 grundejerforeninger og 7 borgerforeninger er stiftet i lyset af den accelererede byudvikling, som sker i Aarhus i disse og har til formål at “danne ring om Aarhus for at værne om byens sjæl og identitet, samt beskytte, bevare og anlægge nye grønne områder i og omkring Aarhus.”

Læs artiklen i Lokalavisen om ‘Med hjerte for Aarhus’ og læs mere om formål og medlemmer.

Den første konkrete udmelding fra netværket er en såkaldt ‘bekymringsskrivelse’ til alle medlemmer af Aarhus byråd med henblik på den forestående behandling af en omdiskuteret lokalplan, der tillader udstykning og bebyggelse af Rolighedsvej 16A ved Risskov Strandpark.

Netværket mener, at der er nogle principielle spørgsmål, der skal besvares. Der spørges blandt andet til det faktum, at kommunen tidligere har afvist udstykning og bebyggelse, men nu har fremsat et lokalplanforslag, hvor det muliggøres. I skrivelsen opfordres politikerne til at sætte lokalplanprocessen i bero, “indtil der er kommet klarhed over sagen”.

Læs Bekymringsskrivelsen  og artiklen i Lokalavisen.

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *