Vi søger praktikanter til arbejde med aktivisme, byudvikling og social innovation

Sommerferie

Sager der Samler er et godt sted at lære. Nu søger vi nye praktikanter med gå på mod, der vil være en del af vores arbejde med at styrke fornyelsen af samfundet nedefra.

Vores arbejde går ud på, at bakke op om hverdagsaktivister, der tager sagen i egen hånd. Og vi skaber forandring ved at fortælle de gode historier, skabe debat og bygge bro til etablerede samfundsinstitutioner.

I kraft af et samarbejde med Nordic City Network, der er et netværk af 18 nordiske byer, og vores eget Aarhus 2017 projekt “Rethink Activism” handler vores arbejde i stigende grad også om byudvikling. I særdeleshed undersøgelsen og formidlingen af, hvordan byerne fornyes og formes nedefra gennem borgernes engagement, kreativitet og handlekraft.

Som praktikant i Sager der Samler er det ikke så vigtigt, hvilken baggrund du har. Det afgørende er, at du vil engagere dig og har lyst til at gøre en forskel på et sted, hvor vi er optaget af læring og handling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At være en del af teamet omkring “Rethink Activism”
  • At arbejde med kommunikation og netværksopbygning
  • At deltage i praktiske gøremål på vores arbejdsplads

Du får:

  • Relevante opgaver til dit CV og mulighed for at skabe noget, der gør en forskel
  • Et godt socialt fællesskab og sparring fra mennesker med erfaring
  • Oplæring og opbakning i rollen som hverdagsaktivist og ”samler”
  • Et stærkt professionelt netværk i Aarhus

Vi forventer:

  • At du har sans for kommunikation og har lyst til at møde mennesker
  • At du vil at engagere dig i vores arbejde
  • At du kan skabe overblik og struktur i en til tider hektisk hverdag
  • At dit praktikforløb varer i mindst tre måneder
  • At du er klar til at lære og gøre en forskel sammen med os

Hvis du er interesseret, så kontakt Paul Natorp, paul@sagerdersamler.dk, 41400197.

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *