Reception 9. maj: Vi fejrer nye lokaler og nye legekammerater
Vi er nu kommet på plads i 347 m2 lokaler i Vesterport. Der er blevet plads til flere mennesker og en lille flok iværksættere, græsrødder og ildsjæle, der bringer ny inspiration og nye samarbejdsmuligheder ind i huset. Fredag den 9. maj kl. 16-21 fejrer vi det hele med en reception.
Vores nye legekammerater er Søren Winther Lundby og Berit Christiansen fra Global Citizen (som arbejder med at dele viden om bæredygtighed), Thomas Ottosen fra Bell Ottosen (som arbejder med virksomheders web kommunikation) og Martin Spenner fra Lommefilm (som arbejder med at få unge til at lave film på deres mobiler).
Derudover er vi glade for at se meget mere til medarbejderne hos Innovation og Forskning i Region Midtjylland, som deler et skrivebord hos Sager der Samler. Her kan de mellemlande, når de er i nærheden og blive en naturlig del af livet i vores fællesskab.
Kommentarer ( 0 )