Klub Fristedet – forældre har startet et inkluderende fristed for børn med ufrivilligt skolefravær og ensomhed
Klub Fristedet er et fællesskab skabt af forældre i samarbejde med Trivselsalliancen for Børn og Unge. Visionen er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab for børn i 0.-9. klasse, der af forskellige årsager har brug for et støttende miljø til at udvikle sociale færdigheder og finde tilhørsforhold. Det er en “øvebane” – da formålet også er at børnene skal kunne øve sig i at komme “ud i verden igen”.
Mange af disse børn tror, de er alene i verden og forældrene vil gerne vise dem, at det er de ikke.
I Klub Fristedets aktiviteter spiller naturen en afgørende rolle men også det digitale. Der er bålhygge, naturbingo og fisketure – og også online mandage, for at give en mulighed for et fællesskab for de børn, der endnu ikke har mod på at forlade hjemmet. Desuden afholdes kreative workshops og fællesskabsbegivenheder, der samler børn og familier, hvilket skaber et støttende netværk for alle deltagere.
Der er lige nu 48 tilmeldte i klubben og flere på vej.
Kommentarer ( 0 )