Folkene bag initiativet “DOKK 8000” har store visioner, mange idéer og en ønskeliste, der indeholder både cafe, værksted, iværksætterkontorer, bibliotek og gæsteboliger. Drømmen er at skabe en ny slags fællesskabsorienterede boliger i byen, hvor mennesker lever sammen på tværs af familiemønstre, interesser og aldre. Projektet er netop blevet udvalgt til deltagelse på Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, der er verdens største arkitekturbegivenhed og finder sted hvert andet år. mere
Center for Byens Anvendelse har holdt Grøn træffetid hos Sager der Samler en time hver uge hele efteråret. Det er der kommet en lang række projekter ud af, hvor borgere virkeliggør deres gode idéer i byens rum. Nu starter træffetiden igen, og fra tirsdag den 28. april er Mikkel Eskesen eller en af hans kolleger på plads hver tirsdag fra kl. 15 til 16. mere
I foråret 2014 besluttede Brandbjerg Højskole sig for at blive et fyrtårn for bæredygtighed i lokalområdet. Projektet er blevet døbt ”Sharing Brandbjerg”, som betyder, at højskolen deler sin ambition og sin udfordring, så vi kan lære af den i fællesskab. Den deler desuden alt det, Brandbjerg Højskole er: et minisamfund på 100 mennesker, et sted for fælles læring og en kulturinstitution, som er med til at danne nye normer i vores samfund. mere
Byens rum og grønne arealer byder på et utal af muligheder. Og vi skal have flere af mulighederne i spil! Vil du være med til at skabe byhaver omkring skoler eller lokalcentre, holde dyr i midtbyen eller noget helt tredje, så kom og fortæl om dine idéer, når ”Grøn Medborger” inviterer til træffetid hos Sager der Samler hver tirsdag fra kl. 15-16. mere
Den 9. juni samlede havnens brugere og beboere sig for anden gang om at rense havnen. Der blev samarbejdet over og under vandet – og 50 børn og voksne var med til at hive gamle cykler, bådmotorer, plastikposer og andet skrald op ad havnen. Dagen sluttede med grillmad, afrikansk dans og levende musik på træskibshavnen, hvor det lokale band “Bunker” satte toner til en varm sommeraften. mere
At internettet bruger mere strøm end Tyskland, er det nok de færreste, der er klar over. Sager der Samler har taget et skridt i en mere bæredygtig retning – nu er vores hjemmeside drevet af vulkansk energi. Benjamin Christensen er med i Sager der Samler, og står bag ”Green Volcano,” som tilbyder grøn webhosting. mere
Nudge Aarhus er klar med aktion ”Jeg tar skraldet!” på havnen. Skraldespandene ved Strandbaren, Ø-Haven og beachvolley-banerne har fået blikfang med sjove slogans, og som et vink med en vognstang viser fodspor nu vej til skraldespandene i området. mere