Utopia – Skolen for vildt iværksætteri
Vi bygger en ny skole! Verden kalder på en ny generation af iværksættere – og vi mangler et miljø, hvor viden, vildskab og vilje til forandring kan mødes og omsættes til handling.
Klimakollaps, social ulighed, demokratiske kriser og udbrændte systemer kalder ikke bare på løsninger – men på mennesker, der igen tør skabe nye institutioner, nye fællesskaber og nye handlemåder. Sammen skal vi tage de første spadestik til skolen for det vilde iværksætteri.
Iværksætteri er vildt, når det er drevet af indignation men også af kærlighed. Når det skaber radikal fornyelse ved at være rodfæstet i menneskers egen virkelighed. Og når det har en kritik af det bestående i den ene hånd og en løsning i den anden. Vores ambition er at skabe en skole, som kan styrke de iværksættere og de initiativer, der skaber forandring ved at forestille sig en bedre verden og begynde at bygge den selv.
Utopia henvender sig til alle, der har startet – eller drømmer om at starte – et aktivistisk fællesskab, en bevægelse, forening, NGO eller virksomhed!
Første skridt i etableringen af skolen tog form gennem samlinger, workshops og events i løbet af sommeren 2025, hvor vi sammen undersøgte, hvad der sker, når vi bringer forskere, fagfolk, aktivister og idébårne iværksættere sammen. Ikke kun for at tale om problemerne – men for at organisere handlekraft til at løse dem. Vi er nu ved at forberede næste skridt, som bliver et konkret forløb med udgangspunkt i Aarhus.
Events fra forprojektet i 2025
Foredrag med Jeppe Svan på Dokk1.
Workshop med iværksættere, skolebyggere og allierede, på Kitchen
Workshop med Aktivistisk Tegnestue.
Om Utopia
Baggrunden for Utopia er tolv års erfaring i Sager der Samler med at støtte borgere i at omsætte frustration og drømme til handling. Det har ført til en lang række nyskabende initiativer i form af handlefællesskaber, foreninger, NGO’er og socialøkonomiske virksomheder, der kommer med nye bud på løsninger, som er rodfæstet i borgernes egen virkelighed og repræsenterer en radikal anderledes nedefra-og-op forståelse af demokratisk social innovation. Samtidig er initiativerne udtryk for nye, kollektive organiseringsformer, der har fællesskaber som drivkraft.
I 2025 gennemførte vi på et forprojekt, som blev støttet af Bikubenfonden. Næste skridt er en konkret afprøvning af et forløb med base i Aarhus.
Samarbejdspartnerne i projektet er:



Kontakt
Paul Natorp, paul@sagerdersamler.dk
Kristin Birkeland, kristin@sagerdersamler.dk
Peter Freisner Johansen, pefre@au.dk
Emma Hewison, utopia@sagerdersamler.dk
