Nye ansigter hos Sager der Samler

Vi har fået nye faste ansigter i vores hverdag: Mathilde studerer kultur og kommunikation og vil arbejde med mennesker og relationer. Maria er nyuddannet arkitekt og engagerer sig i byudvikling. Christina studerer design og vil gerne have indsigt social innovation. Vi er også glade for, at Mads har valgt bruge foråret hos os med sit engagement for mennesker og sin viden om HR.

Her er en kort præsentation.

Mathilde Ø. Larsen

Mathilde er oprindelig fra Herning, men bor i Aarhus. Hun læser på en ny uddannelse kaldet 3K, Kristendom, kultur og kommunikation. Mathilde ønsker efter studiet at arbejde inden for organisationsområdet. Tiden hos Sager der Samler, håber hun kan give en ny vinkel på at arbejde med mennesker og indsigt i social innovation. ”Jeg synes at værdierne om fællesskab, og at man sammen kan skabe en forandring nedefra i samfundet, er en tilgang jeg rigtig gerne vil arbejde med og lære mere om,” fortæller hun. Mathilde elsker i sin fritid at være kreativ og male billeder, og hun bruger også tid på frivilligt mentorarbejde og projektarbejde som supplement til sin uddannelse.

Maria Feldthaus

Maria er født og opvokset i Aarhus, og blev færdig som Arkitekt i 2014. Hun vil gerne prøve sin faglighed af i en anden kontekst, og derfor har hun valgt en virksomhedspraktik hos Sager der Samler. Maria vil gerne gå i en anderledes retning med sin arkitektuddannelse. ”Jeg tror på, at min tid hos Sager der Samler, kan give mig en idé om, hvordan jeg kan bruge min uddannelse på en anderledes måde end som klassisk arkitekt,” fortæller Maria. Udover livet i Aarhus elsker Maria at rejse og opleve nye kulturer. Hun har rejst vidt omkring i hele verden bl.a. USA, Asien og Australien.

Christina Ehrenreich

Christina kommer fra og bor i Horsens. Hun har læst en bachelor i retail design og er i gang med en kandidat i designstudier på SDU. Hos Sager der Samler vil Christina gerne udforske de arbejdsmetoder, og de processer der er, når man arbejder med social innovation og hverdagsaktivisme. Arbejdet hos Sager der Samler tiltaler hende. ”Jeg brænder for at gøre en forskel sammen med andre mennesker,” fortæller Christina, der i sin fritid bl.a. også beskæftiger sig med dette, hvor hun er ledsager for en autist og som handicap hjælper. Hun elsker ligesom Maria at rejse, og har boet i New York og drømmer om at rejse endnu mere.

Mads Gregersen

Mads kommer fra Aabenraa og er bosat i Aarhus. Han har en baggrund indenfor HR og blev opmærksom på Sager der Samler for ca. et år siden, da initiativet Ressourcemennesker startede op. Han er i dag selv aktiv i sagen, og glæder sig til at arbejde videre med initiativet. Mads ser spændende muligheder i arbejdet hos Sager der Samler. ”Jeg tror, at det er meget lærerigt at arbejde med bl.a. de tiltag der er i Ressourcemennesker. Jeg brænder for at udvikle dem i fællesskab med andre,” fortæller han.

Velkommen ombord.

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *