Borgermedlemskab

Hvis du leder efter noget at brænde for og gerne vil engagere dig sammen med andre? Så bliv medlem i Sager der Samler og vær med i en bevægelse af mennesker, der er tager aktivt del i udviklingen af samfundet.

Om medlemskabet som borger



Som medlem i Sager der Samler er du er med i et  fællesskab, der engagerer sig for at samarbejde, lære (både menneskeligt og fagligt) – og for at handle med en ambition om at skabe synlige forandringer.
Se vedtægter for foreningen Sager der Samler

Du er med til aktiviteter, hvor vi mobiliserer mennesker og skaber idéer til løsning af udfordringer i samfundet. Vi arbejder med sager, vi kan samles om indenfor fokusområderne: Fællesskab for flere, Fra tøven til grøn handling og Sammen om sundhed.

Som medlem er du med til …


Værkstedsdage

Vores arbejdsform er værkstedet, hvor vi mødes for at lære og handle sammen. Vi har lokaler, netværk og gode værktøjer til samarbejde og innovation. Arbejdet er hands on, udforskende og skal føre til handling. Vi har 15 aktive sager, der samler mennesker på tværs af traditionelle skel, og du kan også være med. Læs mere om sagerne


Inspirationsmøder

Vi inviterer til dialoger med mennesker, der kan inspirere os. Det kan både være lokale eller internationale profiler, der møder op med en særlig erfaring, vi kan lære af. Vi lægger vægt på at skabe møder, hvor alle kan være aktive og hvor de sager, vi selv er optaget af, kan komme i spil. Et eksempel er dialogen med Bliss Browne fra Imagine Chicago.


Metode inspiration

Sager der Samler bygger på samarbejde og udvikling gennem praktisk afprøvning. Vi afholder arrangementer, hvor vi giver indføring i viden og metoder indenfor innovation, samskabelse, designtænkning og nye former for ledelse. Det er hands on og giver inspiration og færdigheder til arbejdet med sagerne (og sikkert også til arbejdet med andre ting).

Klik her for at oprette medlemskab