Masterclass om medborgerskab, velfærd og samskabelse

Mandag den 25. februar kl. 15.00 til 17.00 inviterer Sager der Samler og Vaskeriet samarbejdspartnere og andre interesserede til en masterclass om erfaringerne fra et ikke helt almindeligt vaskeri.

“Det er en blanding af et godt gedigent stykke civil ulydighed og løsningen af et samfundsproblem.”

Citatet er fra borgmester Jacob Bundsgaard og handler om ’Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede’, som blev startet af socialpædagogerne Pia Stabell-Hjort og Katrine Knudsen for lidt over to år siden. ”De så, at der var et problem. Og da de ikke kunne komme igennem med det, der hvor de var, så gjorde de det bare selv,” fortæller Borgmesteren.

Initiativet til nye løsninger kommer ikke altid fra de etablerede spillere i samfundet. Det er Vaskeriet et eksempel på. Borgmesteren kalder det et stykke civil ulydighed og fremhæver det samtidig som en løsning og en ny måde at skabe inkluderende fællesskaber. Det lyder som et paradoks og rummer en hidtil underbelyst mulighed for at lære om samskabelse.

Et forskerteam i Sager der Samler har undersøgt, hvilken værdi Vaskeriet skaber for de borgere, medarbejdere, myndigheder og institutioner, der er i berøring med det, og hvilke barrierer, der skulle overvindes for, at det kunne komme i gang. Den viden vil vi gerne dele.

Læs forskningsrapporten om Vaskeriet

Program

Præsentation af casen: En samtale, der bringer os omkring læringen fra opstarten af Vaskeriet, fra kommunens samarbejde med Vaskeriet og fra forskningsprojektet om Vaskeriet. Pia Stabell-Hjort og Katrine Knudsen, initiativtagere til Vaskeriet. Kirsten Bundgaard, driftschef for Voksenhandicap i Aarhus Kommune. Anne Meta Nielsen og Annemette Digmann, medlemmer af forskerteamet i Sager der Samler

Dialog om læringen: En fælles dialog, der ud fra deltagernes interesser folder udvalgte perspektiver yderligere ud. Facilitator: Paul Natorp, Sager der Samler

Tilmeld dig Masterclass om medborgerskab, velfærd og samskabelse

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *