Cirkus Mærkbar på Aarhus Sustainability Festival

Cirkus Mærkbar er et eksperimentarium for mærkbar bæredygtighed for byens børn og unge. Camilla Møberg Jørgensen og Pernille Boettcher fik idéen under en række værkstedsdage på Sager der Samler i efteråret. Sammen med et team af frivillige har de i løbet af vinteren eksperimenteret og leget sig til aktiviteter indenfor mærkbar bæredygtighed. Idéerne skal nu realiseres og afprøves på Aarhus Sustainability Festival den 12. til 14 april på Godsbanen. Der kommer til at ske en hel del!

I cirkusteltet inviteres børnene til at medbringe et stykke legetøj til Legetøjstombolaen, meget gerne suppleret af en lille historie om legetøjet. Her kan så vindes et nyt stykke brugt legetøj. I festivalteltet kan man desuden skabe sig en miniskov og måle på CO2 niveauet og dissekere fisk. Der laves bål, sås frø i potter, bygges lamper af elektronikskrot, ny musik mikses med “brugt” musik – og meget meget mere!

Cirkusgæsterne kan være sikre på at gå inspirerede hjem!

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *