Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede


Vi giver mennesker med udviklingshæmning mulighed for at bidrage til fællesskabet og til egen udvikling og identitet.

Et ikke helt almindeligt vaskeri

Foreningen ‘Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede’, startede i januar 2017. Vaskeriet holder til i fællesvaskeriet i Brabrand Boligforenings afdeling Søvangen i Brabrand. Søvangen er et udsat boligområde med 455 almene boliger på kanten af Gellerupparken.

‘Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede’ er en almennyttig forening og ikke et helt almindeligt vaskeri. For hos os er det udviklingshæmmede, du møder, når du afleverer dit vasketøj.

Vaskeriet leverer rent vasketøj til beboere i Søvangen og til kunder rundt omkring i hele Århus. Vaskeriet er desuden en øvebane for udviklingshæmmede, der gennem deres arbejde udvikler mod, evner og drømme til at finde sig tilrette og trives på en arbejdsplads. Sidst men ikke mindst er Vaskeriet et mangfoldigt fællesskab, der knytter bånd mellem beboerne i boligforeningen, bygger bro over fordomme, og modvirker ensomhed. I Vaskeriet arbejder vi ikke med målgrupper, men med hvad mennesker kan bidrage til fællesskabet med og den grundlæggende overbevisning bag Vaskeriet er, at det skaber værdi, når man selv er med til at skabe sit liv.

Vaskeriet har lånt/lejet to vaskemaskiner i Søvangens fællesvaskeri og Vaskeriet er blevet et naturligt mødested for afdelingens beboere, uanset om de bruger Vaskeriets vaskeservice eller selv ej. Vi laver ca. 72. kopper kaffe, hver gang vi er i fællesvaskeriet og fællesskabet hjælper hinanden med stort og småt.

Vaskeriet henter og bringer også vasketøjet for dem der ikke kan selv og vi har altid tid til en snak, en kop kaffe og en hjælpende hånd. Mange udsatte og ældre har stor glæde af besøgene fra Vaskeriet og glæder sig til at vi kommer. Vaskeriet skaber mangfoldighed og inklusion i praksis og viser på allerfineste vis, at alle har ressourcer de gerne vil bidrage til fællesskabet med.

Fællesskabet i Søvangen er nu så stort, at det er ved at vokse ud af fællesvaskeriet. Derfor har Vaskeriet et stort ønske om, at udvide til et nærtliggende butikslokale. Her vil der være plads til et åbent inkluderende fællesskab hvor de ensomme, pensionister, flygtninge, børnefamilierne og mennesker der ingen steder har at gå hen kan mødes over en kop kaffe eller en frokost. Drømmen er nemlig, at Vaskeriet bliver et lokalt mødested, til glæde for beboerne i Søvangen, de udviklingshæmmede og for hele lokalområdet.

Vaskeriet går nye veje i ift. inklusion og fællesskaber. Ved at gå ud i et lokalområde og skabe mangfoldige fællesskaber, vækkes livsglæde og handlemod hos alle involverede. Vaskeriet insisterer på, at give fællesskaber værdi og at give alle værdi i fællesskaberne. Den gode historie og det konkrete eksempel baner vejen for mere af samme skuffe, fordi resultaterne er så tydelige, og fordi de er skabt med faglighed, kærlighed og sund fornuft.

Vaskeriet modtog Fællesskabsprisen 2018.

Se denne film om Vaskeriet, som er lavet af Grete Marie Jensen:

Initiativtagere og daglig drift:

  • Pia Stabell Hjort
  • Katrine Knudsen
  • Mie Sørensen
  • Katja Sønderbek
  • Raphael Bo Jensen
  • Arne Schmidt Hansen

Bestyrelsen:

  • Paul Natorp
  • Klaus Singers
  • Stine Kristensen
  • Mette Sørensen
  • Katrine Knudsen
  • Pia Stabell Hjort
  • Andreas Skytt

Medieomtale

Vaskeriet kræver stop for nedskæringer i Aarhus (Arbejderen, 13/2 2020)

Her skaber kaffe og våde viskestykker unikt fællesskab (Beboerbladet, 23/11 2019)

Usædvanligt vaskeri modtager Muskelsvindfondens Plads til forskelle-pris på 150.000 kroner (Muskelsvindfonden, 19/11 2019)

Byens hjertevarme vaskeri (Aarhus Panorama, 4/9 2019)

Vaskeriet åbner ny afdeling i Brabrand (JP Aarhus, 26/3 2019)

Det sociale vaskeri rykker i nye rammer (Lokalavisen, 20/3 2019)

600.000 kroner til Vaskeriet (TV2 Østjylland, 9/3 2019)

Vaskeriet vil danne nye fællesskaber i Søvangen (Vores Brabrand, 25/9 2018)

Sådan binder udviklingshæmmede vaskeriarbejdere et boligområde i Aarhus sammen (Altinget, 30/1 2018)

Vaskeri med fællesskab (Vital, 1/4 2017)

Ny service: Udviklingshæmmede vasker dit tøj og beriger din verden (Lokalavisen, 16/1 2017)

Vaskeriet – en ny øvebane for udviklingshæmmede (Aarhus Stiftstidende, 3/1 2017)


Det sker

Vaskeriet åbnede i januar 2017 i fællesvaskeriet i Brabrand Boligforenings afdeling Søvangens på Annettevej 2A, 8220 Brabrand. (Se indslag fra TV Avisen.) Der er åbent hver tirsdag og torsdag fra kl. 9.00. Fællesskabet er nu så stort, at Vaskeriet er ved at udvide til et nærliggende butikslokale. Vaskeriet fik Fællesskabsprisen i 2018.

Se indlæg om Vaskeriet

Kontakt

Pia Stabell Hjort
piastabellhjort@live.dk

Katrine Knudsen
kat_knudsen@hotmail.com

Vaskeriet holder også oplæg og workshops om den særlige tilgang til samskabelse, inklusion og fællesskaber, og vi fortæller gerne om rejsen med Vaskeriet. Man kan booke os ved enten at ringe til 42641906 eller skrive til vaskerietaarhus@gmail.com.