Sammen om DHL Stafetten: Adoptér et særligt hold

DHL 1024-400

Sager der Samlers sidste nye sag ”Sammen om DHL Stafetten” griber DHL Stafetten som anledning til at skabe et initiativ hvor alle – også mennesker med særlige behov – kan være med i en stor fælles idrætsoplevelse.

Vi har samlet tolv hold på i alt 60 mennesker med udviklingshæmning. Vi har tilmeldt dem årets DHL Stafet i Mindeparken i Aarhus torsdag den 21. august. Deltagerne kommer fra bofællesskaber i Aarhus syd/vest og Musik- og medieværkstedet, og der er tre løbehold og ni gåhold. De gennemfører den sædvanlige rute – nogen med hjælp og mange uden.

DHL Stafetten er ikke bare en stor folkefest, men også verdens største firmafest. Visionen er, at forskellige virksomheder adopterer et hold og sponsorerer deltagergebyret. Virksomhederne er med til at give mennesker med udviklingshæmning en særlig oplevelse, og er med til at skabe usædvanlige møder mellem almindelige firmahold og mennesker, der normalt ikke er med i den slags arrangementer.

Vi har fundet de første to virksomheder der vil adoptere et hold. Det er Danske Bank og Aura Energi (den 1. juni fusionerer Østjysk Energi, Viby EL-Værk, Galten Elværk, Brabrand Elselskab og Lokalenergi til Aura Energi). Og vi søger flere virksomheder, der vil adoptere et hold.

Læs her, hvordan din virksomhed kan adoptere et hold

Inden selve DHL-Stafetten arrangerer vi fælles fortræning i maj og juni, hvor deltagerne lærer hinanden at kende og ser ruten. Vi er overvældet over den store tilslutning til initiativet og ser frem til en god oplevelse.

 

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *