Sager der Samler i EU-forskningsprojekt om innovation
Sager der Samler er case i et større EU forskningsprojekt. Projektet hedder LIPSE (Learning from Innovation in Public Sector Environments) og har som overordnet formål at identificere, hvad der fremmer og hæmmer social innovation i den offentlige sektor. Undersøgelsen går på tværs af 11 EU lande og 7 policy områder.
Den del af forskningsprojektet, vi er med i, har til formål at skabe viden om co-creation og borgerinddragelse og effekten heraf i sociale innovationsprocesser. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 2 cases: Sager der Samler i form af de to initiativer ‘Social Sundhed’ og ‘Århus er for alle’ samt et miljø projekt på Østerbro kaldet ‘Haven på bunkeren’.
I starten af denne uge gennemførte Kristina Krüger og Mie Rosquist fra Centre for Democratic Network Governance på RUC 16 interviews med mennesker, der er aktive i de to initiativer.
Vi er glade for gennem vores erfaringer at være med til at styrke social innovation og aktivt medborgerskab og venter spændt på at få lejlighed til at læse rapporten.
Kommentarer ( 0 )