Tours on Wheels er sammen med bandet Plaguemace arrangørerne bag Rock og Rul, en kørestolstilgængelig og handicapvenlig non-profit rockfestival i Aarhus, som finder sted på Godsbanen, Radar og Institut for X den 14. september. mere
Foreningen Trivselsalliancen for Børn og Unge samler toneangivende NGO’er, fagforeningerne og ungdomspartierne i et samarbejde om at sætte fokus på at forbedre børn og unges trivsel. Derudover arbejder alliancen med egne projekter. mere
Hen over det meste af august har Sager der Samler lagt hus til VIA Sommerskole, hvor studerende fra mange lande arbejder sammen om forskellige cases med fokus på bæredygtighed. mere
Sager der Samler har de seneste tre år drevet et videns- og visionsnetværk i samarbejde med Jyllands-Posten. Netværket hedder “Ledelse i civilsamfundet” og tæller for tiden tolv medlemmer fra en række toneangivende civilsamfundsorganisationer i Aarhus og Østjylland. Nu starter en ny sæson, og netværket er åbent for en håndfuld nye deltagere. mere
Ny dato for masterclass i demokratisk værtskab:
I København den 12. – 13. november 2024 hos Byens Hus, Gentofte.
Læs mere her: Giv nøglerne! Masterclass i demokratisk værtskab
Mange har svært ved at forbinde demokratiet med deres egen hverdag og tænker …
- Hvad har det egentlig med mig at gøre?
- Hvad skal jeg gøre, hvis der er noget, jeg vil forandre?
- Hvad nytter det, hvis jeg siger noget? Er der nogen, der lytter?
- Hvordan kommer jeg i dialog med politikere og dem, der bestemmer?
Danskernes demokratiske engagement er under forandring. Og det stiller nye krav til alle os, der arbejder med at styrke deltagelse, samtale og handlekraft lokalt. Det kalder på en ny form for demokratisk værtskab, der møder borgere i deres egen hverdag og viser veje til handling.
I Sager der Samler har vi over 10 års erfaring med at støtte mennesker i at bruge deres stemme og handlekraft. Nu har vi inviteret Andreas Lloyd med på holdet. Han har som medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og medstifter af foreningen Medborgerne en tilsvarende lang erfaring. Denne erfaring vil vi nu dele gennem en helt ny masterclass.
Vi har lært, at det handler om at give folk nøglerne, så de selv kan tage ejerskab og finde sammen om de sager, der betyder noget for dem i deres eget liv. I denne masterclass åbner vi værktøjskassen og deler vores metoder og erfaringer, så du kan gøre det samme!
Masterclassen henvender sig til alle, der gennem deres arbejde understøtter engagement, deltagelse og samskabelse. Det kan være på et bibliotek, i en kommunal forvaltning, på et frivilligcenter, i det boligsociale arbejde, i en forening eller en civilsamfundsorganisation.
Deltagerne på masterclassen vil lære at
- Skabe en stemning, så mennesker føler, at de hører til.
- Styrke mod og tro på sig selv.
- Hjælpe til at knytte relationer med gensidighed.
- Skabe samtaler, der styrker respekt for mangfoldighed.
- Hjælpe med at finde veje til handlekraft.
- Støtte handling uden at tage over.
- Støtte fællesskaber og skabe kultur for gensidig opbakning.
- Skabe fortællinger, der hjælper folk med at gå fra tanke til handling.
- Skabe gode rammer for dialog mellem borgere og politikere.
Hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig, så skriv til Paul Natorp på paul@sagerdersamler.dk
Den 28. oktober fyldte Sager der Samler 10 år. Det blev fejret med en jubilæumsreception, hvor ølkassen, ligesom ved åbningen, var stillet frem. Vi fejrede demokrati i handling siden 2012 med bobler, kager og gode historier. mere