Aarhus skal have en ny sundhedspolitik. Med stort og på forsiden af udkastet til den nye sundhedspolitik står der: ”Sammen om sundhed – mere af det der virker.” Ja, det giver vel sig selv, at vi skal have mere af det, der virker. Men måske er det ikke det, vi plejer at gøre, der virker.

Aarhus Kommune ønsker at inddrage borgerne i udformningen af den nye sundhedspolitik, og i starten af maj var Sager der Samler vært for en række dialoger, der skal bringe borgernes perspektiver i spil. Fordelt på fire dage mødte over 100 mennesker op og delte, det de havde på hjertet. Vi er glade og taknemmelige over opgaven – og for det engagement og den ærlighed, folk mødte op med.

Et højt kondital er ikke alt

Et af de udsagn, der står mest klart for mig, fra dialogerne er: ”Hvordan undgår vi, jagten på sundhed bliver usund?” Et vigtigt spørgsmål, for det er blevet en livsstil for mange at jage det sunde liv. Og ordet sundhed kan i sig selv give dårlig samvittighed. Hvem har ikke på et tidspunkt oplevet at være i for dårlig form, få for lidt motion, spise den forkerte mad, sove for lidt eller drikke for meget rødvin?

Og hvad glæde har man af et højt kondital og et stærkt hjerte, hvis man ikke har noget at stå op til om morgenen? Hvad betyder en slank figur, hvis man ikke ved, hvad man vil med resten af sit liv? Gennem dialogerne blev det tydeligt, at sundhed er andet og mere end sund kost og motion. God trivsel, stærke relationer og mangfoldige fællesskaber har i allerhøjeste grad betydning for ens sundhed.

Hvordan bliver sundhed noget vi giver til hinanden?

”De sorger vi deler med hinanden halveres, og de glæder vi deler med hinanden fordobles.” Sådan lød det fra en af dem, der var med til dialogerne. Tydeligere kan det næsten ikke siges – sundhed er noget, vi er sammen om. Det er noget, vi giver til hinanden. Sundhed er at være en god ven, opleve verden, udvikle sine evner og gøre livet rigt for sig selv og andre.

Men hvad med de ensomme? Forskning viser, at ensomhed er ligeså skadeligt for vores helbred som rygning. Så hvordan bliver dem, der står udenfor, del af fællesskabet? Under dialogerne lød det fra flere sider, at både kommunen og vi borgere skal turde være mere opsøgende. Vi skal møde mennesker der hvor de er, og selv i mødet med de svageste og mest udsatte borgere skal vi finde den enkeltes ressourcer – uanset hvor små de må være. En af deltagerne pointerede, at det at være aktiv og kunne bidrage, det er den bedste form for terapi.

Lad dialogerne fortsætte

Fra dem, der var med til dialogerne, lød det enstemmigt: ”Det er godt med de her dialoger, hvor vi bliver hørt – lad dialogerne fortsætte herfra.” Mange forskellige mennesker var med til dialogerne. Helt almindelige engagerede borgere, mennesker der har emnet inde på livet og mennesker der arbejder med området. Men der var også nogen, der ikke mødte op, de helt unge, de mest udsatte og mennesker med anden etnisk baggrund var ikke med.

Hvordan får vi hinanden i tale? Det er vigtigt at høre, hvad der faktisk betyder noget. Vi tror måske, vi ved, hvad andre har brug for, men vi kan kun gætte. Hvad nu hvis, vi – både som borgere og kommunen – kunne være mere opsøgende og lytte til hinanden der, hvor vi har vores daglige gange? Er det, det, der skal til for at finde ud af, hvad der gør en forskel for flere, og hvordan vi støtter op om det?