Aarhus skal have en medborgerskabspolitik. Byrådet nedsatte sidste år et medborgerskabsudvalg, som har formuleret et udkast. Det var i høring frem til 15. november. Vi har ikke været med til at skrive Medborgerskabspolitikken, men vi vil gerne bidrage til at gøre den god. Derfor inviterede vi til et borgermøde, og samlede input til et høringssvar, som kan indgå i den politiske proces.

Byrådets intention med Medborgerskabspoltikken er, at den skal sætte ramme og retning for aktivt medborgerskab i Aarhus. Den skal hjælpe med at nedbryde de traditionelle roller og forventninger. Den skal bidrage til at skabe et mangfoldigt samfund. Den skal inspirere og give os lyst og rum til at engagere os. Og den skal understøtte os i at gå fra ord til handling.

Det er en stor og fin ambition. Men vi har brug for hinanden for at få det til at ske.

Læs om medborgerskabspolitikken og høringsproceduren

Læs vores høringssvar nedenfor.

Høring af medborgerskabspolitik

Den 9. november inviterede Sager der Samler til borgermøde vedrørende høring af Aarhus’ nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til det fremsendte udspil.

På borgermødets vegne,

Paul Natorp

INTRODUKTION TIL MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN

Overordnede kommentarer:

Medborgerskabspolitikken motiveres af udfordringer i velfærdssamfundet og beskrives som et middel til at udvikle det. Vi mener at medborgerskabet også har en værdi i sig selv. En medborgerskabspolitik må grundlæggende handle om deltagelse i samfundet. Dermed har den rødder i en demokratiforståelse og baserer sig på et ønske om, at alle skal kunne deltage i at udvikle Aarhus. I forlængelse af dette mener vi, at ’deltagelse’ skal være et selvstændigt mål for Medborgerskabspolitikken.

Der ligger en fin og stærk vision i at samle politikere, borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere i kommunen i et ”vi”. Men det er problematisk, at politikken ikke hjælper os med at forstå, hvilke roller vi har. Og som læsere af Medborgerskabspolitikken bliver vi usikre på, hvad vi kan forvente os af hinanden. Især hvad vi kan forvente os af politikere og embedsmænd.

I hverdagen er det en realitet, at vi har forskellige roller. Embedsmænd befinder sig ofte i en magtposition i forhold til borgerne. Og indenfor den kommunale forvaltning er der mange lag af hierarkier. Medarbejdere med direkte kontakt til borgerne befinder sig ofte i bunden af disse hierarkier. Derfor er det vigtigt at Medborgerskabspolitikken forholder sig til, hvordan der kan skabes rum med reel øjenhøjde. Det er ikke nok at erklære alle for et ’vi’ og ’aarhusborgere’, når virkeligheden i hverdagen ofte er en anden. Politikken må forholde sig til, hvordan især politikere og kommunale ledere, der forvalter magten vil værne om øjenhøjden og etikken i samspillet med borgerne – og medvirke til at give legitimitet til initiativet, det kommer fra civilsamfundet.

Citater fra dialogerne:

/ Det er meget overordnet, bredt. Hvordan kan man motivere folk til at udføre politikken? Det er relevant at tænke på redskaberne i politikken.

/ Politikken skaber en illusion. Den tager ikke afsæt i en konkret virkelighed, men er sådan lidt en drømmeforestilling. Vældig bred. Kunne godt tænke mig at vide, hvad ‘skabe roller og ansvar..’ betyder? HVAD er vores roller, og hvad kan vi regne med?

/ Det er problematisk at skabe et ‘vi’ som omfatter alle. Budskabet om, at vi har brug for hinanden og må samarbejde er rigtigt fint. Men vi har jo ikke de samme roller…

/ Der ville være dejligt hvis man synliggjorde, hvad borgerne KUNNE gøre, i stedet for at man får en fornemmelse af at der bestemmes, hvad borgeren skal gøre.

/ Der mangler et billede på, hvad der allerede foregår. Der er allerede en masse aktive medborgere – hvorfor fokuserer vi ikke på det?

/ Medborgerskab er noget i sig selv. Det er ikke kun en løsning på et problem med at opretholde en velfærdsstat. Det er grundlæggende noget i sig selv, at vi har en legitimitet og en ret til at være deltagende. Og den mangler i afsættet.

/ Man ‘tvinger’ folk til at være frivillige. — så er man ikke frivillig.

/ Jeg ser godt, at det er alt for overordnet, og at det skal være mere skarpt. Hvem skal invitere til hvad, og hvem skal have hvilke roller. Men jeg ser helt klart en god intention. Og jeg synes det er værd at lægge vægt på at støtte op om det.

/ Den skal bare være skarpere. Jeg tror godt man kan lave en medborgerskabspolitik, der skal give næring. Det behøver ikke at stå i modsætning til hinanden.

/ Der er forskellige sektorer, der har deres egen integritet og legitimitet. Der er forskellige muligheder og forpligtigelser, og samarbejde bliver stærkere, hvis man hver især ved, hvad man står for.

/ Indflydelse handler også om magt. Hvad kan man få lov til at påvirke af forandringer? Man er nødt til at tale om indflydelse.

1. DEFINITION

Overordnede kommentarer:

Det er fine værdier, der skitseres i det indledende afsnit. Der mangler dog en formulering omkring, at medborgerskab drejer sig om at være deltager i samfundet i øjenhøjde med andre. Derved får man indflydelse og ansvar i forhold til sin egen livssituation – og i samspil med andre også i forhold til byens udvikling.

Vi savner desuden en grundlæggende definition af medborgerskab, så vi forstår hvad det betyder. Det er vigtigt, at denne definition ikke gribes ud af luften men forholder sig til, hvordan medborgerskabet skriver sig ind i en demokratisk tradition og knytter sig til billedet af et samfund, hvor der er en åben dialog om samfundets udvikling.

/ Tvivl om, hvad det er? Hvordan melder man sig ind I ‘klubben’. For hvem, hvor, hvad ?

/ Det åbner for muligheder. Handler om at bruge sine evner og udnytte sine evner, og her kan man hive noget ud, og bruge det. Omsætte det fra værdifuld viden til værdifuld praksis.

Citater fra dialogerne:

/ Vanskeligt med ordet ‘medejerskab’ – ejerskabet. Ejerskab hører ikke helt hjemme I den her sammenhæng — eller hvad? Intentionen er fællesskab, og det synes jeg ikke man opnår med det ord.

/ Jeg forstår ordet sådan, at man giver noget af sig selv, og dermed tager ejerskab med noget – man engagerer sig.

/ Undren over: hvad skal den her politik. Skal den inspirere eller opdrage? Her kan ikke opdrages.

/ Er det et skridt på vejen – kommer der en handleplan? Hvad skal vi bruge den til?

/ Vi skal lægge ansvaret overfor borgeren? Men hvad så, hvis man ikke kan håndtere situationen? Hvor kan man gå hen?

/ Når der ikke ‘leves op’, hvor kan man så gå hen?

2. ROLLER OG ANSVAR

Overordnede kommentarer:

Dette er et meget vigtigt afsnit, og det er rigtigt godt med fokus på roller. Det er dog ikke tilstrækkeligt at bløde de eksisterende roller op. Det er også vigtigt at se på, hvor der skal tages et særligt ansvar ud fra de eksisterende roller.

Vi kan gennem konkrete medborgerskabsprojekter se, at der nogle gange opstår konflikter mellem kommune og borger eller inden for kommunens egen organisation, når medborgere tager et særligt ansvar og går nye veje. Det kan ofte være en meget krævende opgave at få samspillet med den kommunale organisation til at fungere, når man bevæger sig ind på et område, den betragter som sine enemærker. Her er det selvsagt politikere og ledere, der har særlige muligheder – og dermed også et særligt ansvar – for at skabe rammer og kultur for et positivt og konstruktivt samspil.

Afsnittet omkring ’byrådet’ er meget klart og tydeligt. Vi er især glade for, at der så klart står, at politikerne skal skabe rammer, plads og rum for medborgerskab. Og at der er så klare formuleringer om opbakning til ledere, medarbejdere og borgere, der går nye veje.

I afsnittet omkring ’aarhusborgerne’ er det lidt uklart, i hvor høj grad man har ansvar og er forpligtet overfor fællesskabet. ’Lyst til pligt’ virker sært opdragende og er ikke særligt præcist. Det ville være godt med mere klar tale i forhold til forventninger.

I afsnittet omkring ’kommunen’ savner vi mere klare formuleringer, der forpligter kommunens medarbejdere til at møde borgernes engagement i øjenhøjde, vise fleksibilitet og bakke op.

Citater fra dialogerne:

/ Det skal være et fælles ansvar, at…… Men hvem har så ansvaret for, at der sker noget? Det kan hurtigt blive sådan noget, hvor man kaster det fra sig, fordi alle har ansvaret.

/ Man kan ikke bare tage den brede pensel og sige, at det er alles ansvar. Der er nogle ting, hvor det er nødt til at være kommunens ansvar. Den afgrænsning skal altså være helt tydelig — for ellers fungerer medborgerskabet ikke.

/ Vi skal gentænke noget. Men hvad er det, vi går fra, og hvor skal vi hen?

/ Hvad er de reelle intentioner, vi skal leve op til?

/ Lyst til pligt? Hvad er ‘lyst’? Hvad så hvis jeg ikke har lyst? Det er jo politik, man skal bygge et samfund fra. Men der er også en god energi I ‘lyst’ – eller hvad? Engagement et bedre ord?

/ Man kan være forpligtet – det betyder noget andet end pligt. Forpligtelse er egentlig at tale til en form for etik i mennesket. Man tager udgangspunkt i sig selv. Det man bliver træt af, er det opdragende element.

/ Vi er nødt til at skabe et sprog, så vi forstår hvad der forventes. Det er forvirrende.

/ Den positive vinkel: Det er at give det frit. Vi får nogle redskaber, og vi kan måske endda skabe vores egne redskaber. Og det er det, jeg tænker I det med at gentænke noget. Gøre tingene på nye måder, som gavner helheden.

3. INKLUSION & MANGFOLDIGHED

Overordnede kommentarer:

Dette afsnit er meget overordnet. Det ville være godt at sætte ord på, hvor mangfoldigheden og inklusionen mangler. Det kunne f.eks. være i forhold til medborgere med handicap eller aarhusborgere, der er kommet hertil som flygtninge.

Det er desuden vigtigt at tydeliggøre, at nogle grupper af aarhusborgere er afhængige af hjælp fra deres omverden – og ofte fra kommunale tilbud – for at kunne deltage og være aktive medborgere. Mennesker med handicap har således ofte brug for en ledsager eller hjælpemidler for at kunne deltage.

Citater fra dialogerne:

/ Overordnede ord. Det vi gerne ville have, at politikken skal fortælle om Aarhus. Hvilke konkrete udfordringer har vi? Hvad for værdi skal det skabe? Vi vil vældig gerne vide, hvad det er vi skal lære hver især.

/ Hvordan kan vi lære om vores by igennem politikken?

/ Hvad er det, der allerede sker? Øjenhøjde og gensidig respekt.

4. FÆLLESSKABET

Overordnede kommentarer:

Det fungerer godt med beskrivelsen af, hvordan fællesskaberne i lokalsamfundene kan indgå i en medborgerskabspolitik.

Vi savner bud på andre slags fællesskaber. Et vigtigt fællesskab må være fællesskabet mellem kommunal medarbejdere og borgere omkring konkret opgaver. Det kan f.eks. være, hvis man er pårørende til en dement borger og indstillet på at tage et ansvar. Vi savner desuden virksomhederne, foreningerne, byrummet, naboskaberne, o.s.v. i dette afsnit. Hjælp os med at få øje på de fællesskaber, der eksisterer og kom gerne med nogle eksempler på, hvilken rolle de kan spille.

Citater fra dialogerne:

/ Det er bredt. Vi vil gerne have flere billeder på det.

/ Vi vil godt se eksempler på, hvor det sker.

/ Fine idealer — ‘det er der nok nogle der gør/klarer for mig’/kommunens ansvar. Det ville være fint at skabe engagement. Hvad kan JEG bidrage med. Tale mere til den enkelte.

/ Hvorhenne er der noget man gerne vil opdrage til / Arbejde for en holdningsændring. Hvad og hvor vil man gerne inspirere? Det kunne være fint at gøre tydeligt, hvad vi forpligter os til.

/ Hvis man skulle få den her tankegang ind i alle virksomheder og foreninger, burde man have en slags ambassadører. Prøve at tænke medborgerskab ind i virksomheden eller foreningen, for at komme ud mere bredt.

/ I forhold til mig selv… Der var noget med økonomi osv… jeg kunne godt blive bange for at blive taget som gidsel. Der mangler den der helt klare afgrænsning — hvad er det for et rum, vi snakker om.

/ Uklarheden bliver dybt problematisk, fordi den kan have konsekvenser. Den skal gøres tydeligere.

5. RIVILLIGHED & ENGAGEMENT

Overordnede kommentarer:

Det er meget positivt, at Medborgerskabspolitikken så tydeligt sætter ord på, at regler og bureaukrati ikke må stå i vejen for det frivillige engagement. Det er dog mindst ligeså vigtigt at tydeliggøre, at organisatoriske vaner og kulturer heller ikke må stå i vejen. Som hverdagen fungerer i dag risikerer frivillige nemt at løbe ind i modvilje hos kommunale medarbejdere. Ofte må den frivillige bruge ekstra ressourcer på at blive accepteret. Vi mener, det er en vigtigt del af ledelsesopgave hos kommunens medarbejdere at få dette til at fungere.

Det er vigtigt, at Medborgerskabspolitikken anerkender de mange forskellige former for frivillighed. Borgernes engagement og ulønnede indsats handler ikke kun om at løse opgaver, den er også et udtryk for at ville deltage i at udvikle byen og samfundet.

Citater fra dialogerne:

/ ‘Gentænk frivilligområdet’ – men hvad er retningen? Hvad skal det gentænkes til? Værdi?

/ ‘Hvad er fundamentet bag det, der skal ske’? Kærlighed, CV? Det er vigtigt, at der er et fundament.

/ Aktivismen. (frivilligheden er ulønnet. Nogen får løn, andre gør ikke. Det er vigtigt at fokus er, hvad kan jeg byde ind med?). Det handler også om, ikke bare at løse en opgave, men også at forme og forandre byen.

/ Vigtigt at have nogle formuleringer om, hvad der skaber motivation og meningsfuldhed.

/ Vigtigt at nå ud til bredden. At der er formuleret nogle tanker om, hvordan man når ud til bredden.

6. BROBYGNING

Overordnede kommentarer:

Dette er afsnit er helt klart det, der har mest vitalitet og retning i hele Medborgerskabspolitikken. Godt med ord som initiativret og deltagelsesret. Godt med fokus på den særlige forpligtelse, der ligger hos de store virksomheder og godt med fokus på uddannelse. ’Vi er alle rollemodeller’ kalder på lederskab. Det er godt.

Det er især godt, at det tydeligt markeres, at ’miljøer, der fungerer eller er på vej til at fungere skal gødes’. Det er helt afgørende.

Det mangler en formulering om, at der skal skabes reelle rum for samskabelse, og at der påhviler kommunen et særligt ansvar for at skabe gode rammer med en klar etik. I hverdagen er mange initiativer reelt afhængige af opbakning fra kommunale beslutninger, tilladelser eller ressourcer. Det er vigtigt at anerkende dette. Og det er vigtigt at værne om ’rollemodeller’, der tør at gå forrest. De er vigtige og sårbare.

Citater fra dialogerne:

/ Respekt og værdighed er helt vildt vigtigt.

/ Vigtigt med etiske spilleregler. Vigtigt at de er tydelige. En form for kontrakt. Tag vare på dem, der går forrest.

/ Vigtigt at kunne komme til orde og at kunne kritisere.

7. KOMMUNIKATION

Overordnede kommentarer:

Det er godt med så meget fokus på god kommunikation.

Vi savner en større gensidighed i kommunikationen. Derfor vil vi foreslå, at politikere og kommunale medarbejdere bruger mere tid på aktivt at steder i byen, hvor borgere tager initiativ for at lytte til, hvad de er optaget af og lære om, hvordan de kan bakke op.

Citater fra dialogerne:

/ Hvem fortæller historien, om det der sker. Der er mange kanaler, så måske der også skulle være en kanal til borgernes stemmer?

/ Test den på busstationen. Man skal kunne hænge den op, og så skal den være forståelig.