Livsbiblioteket er nomineret til ‘Giv plads til forskelle Prisen’

Livsbiblioteket

Muskelsvindfonden står bag prisen, som er et samarbejde mellem Grøn Koncert, Suspekt og Hummel. I alt syv organisationer og projekter er udvalgt, fordi de nedbryder fordomme og er med til at sætte Plads til forskelle på dagsordenen.

Livsbiblioteket startede i 2015 efter et seminar om Aarhus’ handicappolitik, hvor tidligere embedslæge og formand for ældrerådet Kate Runge sagde, at “hvis vi bare kan bevare respekt og medmenneskelighed har vi ikke brug for så mange andre tiltag.” Antoniett Vebel Pharao, der selv har muskelsvind og er kørestolsbruger, tog tråden op og var med til at opfinde Livsbiblioteket, der har som sit klare formål at styrke gensidig og respekt gennem ligeværdige menneskemøder.

I praksis sker det ved, at dele livshistorier i et trygt rum. Det seneste år har Livsbiblioteket holdt en række arrangementer i samarbejde med Viby Bibliotek.

Alle har en historie. Ved at dele den skaber vi respekt og gensidig forståelse.

Læs om ‘Plads til forskelle Prisen’ og læs også artiklen i Lokalavisen om samarbejdet mellem Livsbiblioteket og Viby Bibliotek. Hvis du vil i kontakt med menneskene bag initiativet, så læs om baggrunden og initiativtagerne.

(foto: Lokalavisen)

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *