Håkon Øen er 73 år gammel, norsk og aktuel med bogen Mens tagryggen gir sig – hygger vi os foran fjernsynet. Med bogen peger Håkon på, at den er gal i samfundets top. Stadig flere regler, direktiver og påbud har sneget sig ind ad bagdøren i Danmark, og samspillet mellem politikere, forvaltning og kommune ender tit i kaos. Paragrafrytteriet har taget overhånd, og hvad værre er, mange er ligeglade.

Håkon er født og opvokset i Bergen, og uddannet Psykolog fra Universitet i Oslo. I perioden 1970 – 80 var han forstander på Behandlingshjemmet Dalgården i Skåde, og i 1980 flyttede han til Tyskland. I 2011 vendte Håkon tilbage til Danmark og er nu aktiv pensionist. I sit arbejde som psykolog fokuserede Håkon på, hvordan man får familier til at samarbejde. Nu ser han på, hvordan vi får ministre, forvaltning og kommune til at spille sammen igen – og hvordan vi selv kan gøre oprør mod den overdrevne topstyring.

Paragrafrytteriet har taget overhånd

Håkon lægger på ingen måde skjul på, der er alt for megen kæft, trit og retning i Danmark. Og i Mens tagryggen gir sig – Hygger vi os foran fjernsynet skriver han: ”Danmark har tabt sin uskyld og har udviklet sig væk fra at være varmhjertet, forsonligt og åbent til at blive mere og mere fanget i et industrielt, regelbundet og forvaltningsteknisk spindelvæv domineret af angst for risiko, tryghedsnarkomani og en stadig stigende kontrol, også kaldet topstyring.”

Håkon pointerer dog, at det på visse områder er godt med regler og love: ”Det er godt med regler, der sikrer vi holder for rødt og kører for grønt. Det er også godt, at borgerne får tilsendt sin pension til rette tid, til den rigtige konto. Jeg ville på ingen måde være foruden de kontorer og mennesker som ordner sådanne ting for os.”

Men på mange andre områder er det absurd med direktiver og minutstyring, og Håkon uddyber: ”I det offentlige bliver der stadig færre lærere, pædagoger og hjemmehjælpere samtidig med, der bliver flere og flere ansat til at administrere og forvalte dem. De medmenneskelige værdier nedprioriteres, mens målbare resultater og tidsplaner vinder frem.”

Og som eksempel på, hvor galt det står til med alle de regler og paragraffer, der kommer til, peger Håkon på jobcentrene: ”For tre år siden fik jobcentrene 300 nye cirkulærer! Hvordan skal medarbejderne finde tid til at sætte sig ind i dem? Og der er talrige eksempler på regler, der er i modstrid med hinanden.”

Samtidig pointerer Håkon, at han aldrig kritiserer medarbejderne: ”Det er fejl ved systemerne – måden de er bygget op på og fungerer på. Der er ikke tillid til, at medarbejderne kan tænke selv. Alt styres ovenfra ned til mindste detalje. Denne overdrevne trang til at kontrollere har – især indenfor sundhed og social omsorg – ført til kaos.”

Håkon påpeger, der er mange symptomer på, at der er noget galt: Misbrugte børn, terrortrusler, kriminalitet og psykisk sygdom – for bare at nævne nogle få. Alle disse symptomer tilhører også samfundet, og ikke kun den enkelte. Og det egentlige problem er at finde højt oppe i samfundets top – i tagryggen.

Topstyring spænder ben for gode initiativer

Nu er Håkon aktiv som pensionist og bor i en ældrebolig i Lisbjerg nord for Aarhus. Her fik han hurtigt samlet en gruppe beboere, der gerne ville gå sammen om at passe de grønne områder, og han beretter: ”Som det er nu, så er det et stort firma, der kommer og ordner alt. Vi er ikke urealistiske. Vi er lidt oppe i årene og kan nok ikke klare alle opgaverne selv, så vi ville passe de grønne områder i samarbejde med en lokal gartner.”

”Vi søgte penge fra innovationspuljen, så vi kunne komme i gang. Vi søgte for eksempel om en plæneklipper. Efter at ansøgningen havde cirkuleret i embedsmændenes labyrint i et år, så fik vi en mail fra dem. De spurgte: Hvad nu, hvis nogen kommer til skade i forbindelse med havearbejdet? Og hvem skal have ansvaret for at administrere pengene? Den lange ventetid og de tåbelige spørgsmål betød, vi opgav projektet.”

Og det er frustrerende, at systemet sætter en stopper for gode initiativer.”Fra politisk side var der lagt op til, at vi skulle tænke ud af boksen i forbindelse med innovationspuljen. Men når der skulle træffes en afgørelse, så satte systemet en stopper for vores projekt på grund af bagateller. Hvorfor har byrådet ikke sørget for, at embedsmændene har passende regler?”

Brug for flere kværulanter

Ifølge Håkon er vor tids største udfordring ligegyldighed. ”Det er denne usigelige magelige måde at vende ryggen til, at vige uden om i rette øjeblik. Dette asociale sløvsind, som slører tillid og gensidig forståelse.”

Og selvom Håkon fremhæver mange paradokser i samfundet, så er alt ikke ad helvede til: ”Vi mangler hverken idéer eller menneskevenlige værdier. Op gennem historien er der mange eksempler på personer, der tør stille sig op mod de styrende kræfter. Flere har på fredelig vis kunne lave rav i den.”

”Den egentlige magt ligger hos os. Fremtidens Danmark ligger i dine og mine hænder – hvis vi ellers gider. Hvis vi ikke længere vil overlade det til statsapparatet at forvalte vores moral, har vi brug for flere kværulanter. Kværulanter, som tør reagere på og forholde sig til de misforhold, som man er vidne til eller høre om i sine umiddelbare omgivelser. Og hvis nogle er knotne over, at staten blander sig for meget, så er det netop os selv, som kan gøre det overflødigt ved at være gode borgere, der udviser social ansvarlighed.”

Torsdag d. 18. september kl. 16.00 – 18.30 inviterer Sager der Samler til debat med Håkon Øen – og du er inviteret. Debatten handler om samspillet mellem politik, forvaltning, borger og moral.
Og vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi som medborgere være med til at tage et ansvar?
Deltag