HjerteRum

Vi vil skabe en alternativ boform, der bygger på gensidige relationer. HjerteRum giver studerende tag over hovedet og ældre tryghed og nærvær.

Din ’næste’ er boligløs

Mange studerende har svært ved at finde bolig når de flytter til Aarhus, især omkring studiestart. Den studerende lejer måske et værelse til overpris, eller pendler langt. Manglen på en hjemmebase er langt fra en god start på studiet. Andre har god plads i deres hjem, måske fordi børnene er flyttet hjemmefra, eller man er blevet enlig. Boligsituationen kræver nye løsninger, og er en anledning til at skabe nye relationer.

Vi vil finde hjerterummet i Aarhus

HjerteRum er en frivillig forening i Aarhus med en vision om at udvikle en alternativ boform, der skaber relationer på tværs af generationer. Ambitionen er at afhjælpe boligmangel blandt studerende og ensomhed blandt ældre, og det er en anledning til at være noget for hinanden. Vi vil skabe en boform, der bygger på relationer frem for penge, og vi vil formidle HjerteRummet mellem parterne gennem sociale arrangementer, hvor unge og ældre kan møde hinanden og finde kemien sammen.

Hvem er med?

  • Cecilie Mortensen
  • Jens Peter Jensen
  • Carl Aksel Kragh Sørensen
  • Susanne Kolle
  • Camilla Kaspersen
  • Louise Margrethe Arildsen Jacobsen

Status

I december 2013 holdt HjerteRum stiftende generalforsamling for den forening, der skal drive og udvikle initiativet. Nu er vi ved at planlægge sociale arrangementer, hvor unge og ældre kan finde kemien og lære hinanden at kende.

Aktuelt

Se indlæg om Hjerterum


Kontakt

Cecilie Mortensen
cecilie.mortensen@gmail.com