Doughnut Økonomi Aarhus

Vi arbejder for at fremme viden om Doughnut Økonomi som økonomisk model for at skabe trivsel indenfor klodens grænser.

Trivsel inden for klodens grænser

Doughnut Økonomi Aarhus tager udgangspunkt i økonomen Kate Raworths bog “Doughnut Økonomi”.

Bogen er verden over blevet anerkendt for sine nye bæredygtige, økonomiske principper for det 21. århundrede. Principper, som er et alternativ til den klassiske økonomiske tænkning, der har skabt klimakrisen, biodiversitetskrisen, trivselskrisen og de mange andre store problemer, vi kæmper med i dag.

Det særlige ved Doughnut Økonomi er, at de bæredygtige principper er meget enkelt visualiseret med – ja, en doughnut.

Den inderste ring i doughnuten er det sociale fundament, som udgøres af FN’s 17 verdensmål. Den yderste ring er klodens begrænsninger, som udgøres af de ni planetære grænser, herunder grænsen for hvor meget CO2, der må udledes i atmosfæren.

Doughnut Økonomi er således en økonomisk tilgang, hvor økonomien bidrager til menneskelig trivsel indenfor klodens grænser.


Alle er økonomer

I gruppen har vi både et aktivistisk og et politisk spor. Vi deler ønsket om at få implementeret principperne fra Doughnut Økonomi i styringen af Aarhus Kommunes økonomi, og så mener vi, at tiden er inde til at øge bevidstheden om økonomiens rolle i den grønne omstilling.

Vi stiller os til rådighed og kommer gerne ud og laver oplæg hos interesserede, og så arbejder vi på forskellige aktiviteter og events, der gør os selv og resten af Aarhus klar til det 21. århundredes økonomi.

Vi vil du være med? Så skynd dig at kontakte os. Det kræver ingen særlige forudsætninger udover lysten til at kæmpe med. Som Kate Raworth siger: ”Vi er alle sammen økonomer nu”, og tiden kalder på, at vi samler os og får omdannet de nuværende splittende og nedbrydende økonomier til nogen, der fremmer menneskelig trivsel inden for klodens grænser.

Hvem står bag?

Doughnut Økonomi Aarhus er åben for alle uanset politisk tilhørsforhold.

Gruppen er oprindeligt etableret af medlemmer fra Alternativet Aarhus, men vi har valgt at gøre gruppe åben for alle, netop fordi det handler om sagen, og i sidste ende vil alle partier også få glæde af at få et mere kvalificeret grundlag at træffe politiske beslutninger på.

Vi samarbejder med NGO’er og foreninger om events, happenings og lignende. Vi samarbejder også med doughnut-grupper i andre lande gennem det internationale netværk DEAL ’Doughnut Economy Action Lab’.

Kig forbi og mød…

  • Anders, Maja, Kirstine, Bodil, Torben, Bjørn, Signe, Marius, m.fl. 🙂

Det sker

Vi mødes hver tredje tirsdag kl. 19 – 21 hos Sager der Samler, N.J. Fjords Gade 2, bygning D, 8000 Aarhus C. Her bliver vi sammen klogere på Doughnut Økonomi, og så planlægger vi events og forbereder oplæg/workshops for interesserede.

Læs mere om Doughnut Økonomi på vores hjemmeside her.

Gruppens profil på DEAL

Kontakt

Bjørn Olsen
bjoerno@proton.me
60612180