Skraldecaféen

Vi samler overskudsmad og bruger det som et middel til nye fællesskaber, hvor socialt udsatte løfter hinanden.

Mange familier har ikke råd til mad

Der er mange familier i Danmark, som ikke har råd til helt grundlæggende ting som f.eks. mad. Det kan føre til mistrivsel, isolation og tab af værdighed. Samtidig bliver der hver dag smidt store mængder mad ud fra bl.a. supermarkeder. Det er en åbenlys ulighed, som vi vil bidrage til at udligne.

Vi skaber fællesskab omkring et måltid

Vi vil vise, at mad ikke er et privilegium. Det er en rettighed. Vi drømmer om at skabe et fællesskab, der giver mennesker mulighed for at gå ud og møde andre omkring det at lave og spise et måltid mad. Her kan vi også gøre andre ting som f.eks. dele viden om ernæring, lave byttemarkeder for børnetøj og hjælpe hinanden med udfordringer i livet.

I Skraldecaféen er kasseret mad et middel til nye fællesskaber, hvor socialt udsatte løfter hinanden. På to år har vi holdt over 100 arrangementer i det offentlige rum og været i kontakt med mere end 10.000 mennesker. Vi har indgået en brugeraftale til et areal på Sydhavnen i Aarhus. Tidligere lå her en nålepark for de lokale stofbrugere. Nu er vi i gang med at etablere vi vores første faste base på Kalkværksvej 3 umiddelbart nord for kulkransporet. Siden november 2017 har Skraldecaféen stået for “Fællesskabet”, som er et offentligt tilgængeligt køleskab, hvor man kan give og tage overskudsmad.

Aktiviteterne i Skraldecaféen er f.eks. fællesspisning, fælles arbejdsdage, workshops og hyggeligt samvær. Vi drømmer om et fællesskab, der giver mennesker mulighed for at gå ud og møde andre omkring det at lave og spise et måltid mad. Og når vi alligevel er sammen, kan vi også hjælpe hinanden med udfordringerne i livet.

Se denne film om Skraldecaféens arrangement i Mølleparken den 15. juli 2015:

Se denne mini-dokumentarfilm om Steffen Sand fra Skraldecaféen:

Det sker

Skraldecaféen startede i juni 2015 og lavede det første år omkring 60 arrangementer med over 2.000 deltagere. Skraldecaféen drives af en forening som en socialøkonomisk virksomhed. I starten havde Skraldecaféen ikke nogen fast base. Arrangementerne foregik i byens rum eller hos samarbejdspartnere. I 2017 etablerede Skraldecaféen sig på Sydhavnen i Aarhus. Sager der Samler har afbrudt samarbejdet med Skraldecaféen i foråret 2020.

Se indlæg om Skraldecaféen