Hverdagsaktivister og idrætsaktivister – nye fællesskaber i idrætslivet

Op til DGI’s årsmøde i den 6. november havde vi besøg af hovedbestyrelsesmedlem Christina Hedegaard, som lavede en lille film om Sager der Samler. Formålet var at bringe inspirationen med til Aalborg, hvor diskussionerne blandt andet handlede om, hvordan DGI kan bakke op om mennesker med en god idé – eller “idrætsaktivister”, som Christina kalder dem.

Læs her, hvad hun skriver (og se videoen om Sager der Samler i bunden af siden):

“Jeg var udpeget som politisk ansvarlig for workshoppen “Lettere tilgang for nye motionsfællesskaber”. Workshoppens fokus er direkte forenbart med et af mine ansvarsområdet i hovedbestyrelsen – foreningsudvikling.

Jeg har over en længere periode tumlet med det paradoks, at vi kalder noget for udviklingen men at udviklingen standser i det øjeblik når vi rammer muren og i dette tilfælde er muren Folkeoplysningsloven.

Vi ser en udvikling i samfundet hvor nye fælleskaber opstår i forlængelse af en god ide, fælles passioner, et problem der skal løses etc. og ikke ønsker at være underlagt langsommelige procedure, direktiver, vedtægter og andre rigide rammer som sætter begrænsning for udlevelse af drømmen.

Sager der Samler er et rigtig godt eksempel på, hvordan man omfavner denne stigende tendens, og som jeg ser det, kan bane vejen frem for andre organisationer, der ønsker at favne deres hverdagsaktivister. I vores verden vil jeg nok benævne os som idrætsaktivister.

Derfor lagde vi vejen forbi Aarhus en dag i november. Da vi først kom ind af døren, blev vi mødt af en fantastisk imødekommenhed, og vi var ikke det mindste i tvivl om, at her bliver drømme og passioner udlevet.”

 

Share:

Kommentarer ( 0 )

    Skriv en kommentar

    Din email-adresse vil ikke blive offentliggort. Obligatoriske felter er markeret med *